Jesper Bengtson
Kun 11 procent af befolkningen har den særlige konto.
Flere danskere har fået øjnene op for investering.
Det gælder både unge, der vil opbygge en opsparing til fremtiden, men også ældre, som ønsker at få mere ud af pengene på kontoen.
Samtaler om aktier fylder mere ved middagsbordet, og investeringsapps er blevet hverdag for mange.
Interessen har været stigende gennem de seneste år. Nu viser nye tal, at udviklingen fortsætter i et tempo, der slår tidligere rekorder.
167.000 nye konti
Antallet af danskere med en aktiesparekonto voksede markant i 2025.
Hele 167.000 nye konti blev oprettet i løbet af året. Det er flere end rekorden fra 2024, hvor fremgangen var på 135.000.
Ifølge Finans Danmark kom den største stigning i årets første seks måneder med 103.000 nye konti. Andet halvår bød på 65.000 flere.
Det er lavere end begyndelsen af året, men stadig den tredjestørste halvårsstigning, siden ordningen blev indført i 2019.
Sammenlagt er der oprettet 302.000 konti i rekordårene 2024 og 2025. Det er mere end i hele perioden fra 2019 til 2022, hvor stigningen var på 292.000.
I dag har 658.000 danskere en aktiesparekonto. Det svarer til omkring 11 procent af befolkningen.
”Investeringslysten blandt danskerne var stor i både 2024 og 2025, og det har helt naturligt smittet af på interessen for aktiesparekontoen. Den markante vækst de seneste par år hænger dog formentlig også sammen med, at ordningens indskudsloft er blevet forhøjet med mere end 50 procent i perioden,” siger Line Munkholm Haukrogh, der er direktør i Finans Danmark med ansvar for investering, digital innovation og samfundsomstilling, og fortsætter:
“Selvom godt 1 ud af 10 danskere har en aktiesparekonto i dag, er ordningen fortsat langt fra at være folkeeje, og rammerne for aktiesparekontoen er derfor et naturligt sted at kigge hen, hvis man vil forbedre investorkulturen i Danmark. Det vil gøre ordningen attraktiv for flere, og bedre for dem, der allerede bruger den.”
To konkrete forslag
Siden starten har loftet for indbetaling været diskuteret politisk.
I 2026 ligger grænsen på 174.200 kroner. I Sverige og Norge findes der ikke et tilsvarende loft, mens man i Finland kan indsætte op til 100.000 euro, cirka 750.000 kroner.
Europa Kommissionen har i 2025 også opfordret medlemslandene til at styrke investeringskonti for at gøre det lettere at placere opsparing i værdipapirer.
Finans Danmark peger på to ændringer. Loftet bør hæves til mindst 500.000 kroner for at nærme sig de øvrige nordiske lande.
Samtidig foreslås det at åbne for investering i obligationer og obligationsfonde, så ordningen bliver relevant for flere med lavere risikovillighed.
”Hvis kontoen i stedet omdannes til en egentlig investeringssparekonto, hvor der også kan investeres i obligationer og obligationsfonde, bliver den attraktiv for langt flere danskere på tværs af livsfaser og risikopræferencer. En sådan ændring vil desuden være i tråd med Kommissionens anbefaling om, at ordningerne også bør give adgang til investeringer i obligationer og obligationsfonde,” siger Line Munkholm Haukrogh.
