“Vi markerer vores hundrede år med hundrede stærke tilbud.”
Fleggaard fejrer hundrede års grænsehandel, og som enhver detailkæde med respekt for sig selv markeres det med knaldtilbud.
Det er dog ikke kun på øl, sodavand og slik. Danskerne køber i stigende grad flere af deres dagligvarer ved grænsen, og dagligvarerne får derfor endnu flere hyldemeter fremover.
“Dagligvarer er den kategori, der er i størst vækst hos os. Vi markerer vores hundrede år med hundrede stærke tilbud, og dagligvarerne udgør en stor andel,” siger Lars Mose Iversen, der er direktør i Fleggaard Detail, og fortsætter:
“Det er alt fra vaskemiddel til Knorr Lasagne, og vi kommer til at udvide vores udvalg af dagligvarer yderligere. Vores kunder køber flere almindelige dagligvarer, og det vil vi selvfølgelig gerne imødekomme.”
Fleggaards omsætning af dagligvarer er steget 36 procent siden 2024, og isoleret er kølevarer som fersk kød, mejeri og lignende steget 68 procent.
Købmænd helt ind til benet
Fleggaard startede oprindeligt som en lille købmandsforretning i Padborg etableret af Peter J. Fleggaard i 1926 og er i dag en af Danmarks største familieejede virksomheder anført af tredje og fjerde generation, der fortsat bygger på godt købmandskab.
“Det er det gode købmandskab, der driver værket, og det har det alle dage været. En del af danskerne har jo lidt af en tur herned, og derfor er det vigtigt at være turen værd. Det sørger vi for ved at holde priserne i bund, og ved et jubilæum skal de selvfølgelig have endnu et dyk,” siger Lars Mose Iversen, der lover besparelser mere end 50 procent i forhold til Danmark på en lang række varer.
Foran på julehandlen
Traditionen tro er julehandlen allerede godt i gang ved grænsen, hvor julekalendere, juleslik og julebelysning er blevet langet over disken allerede siden slutningen af august.
Sidste år solgte kæden 19 procent flere julevarer end året inden. Med den store nye butik, kæden åbnede i sommer, stiger kapaciteten og dermed også forventningerne.
“Vi har jo en forventning om, at den nye butik samt et udvidet sortiment af dagligvarer skal bidrage til en markant vækst i den samlede omsætning,” lyder det fra Lars Mose Iversen.