Forside Generelle nyheder Godt nyt til disse danskere: Får 5.300 kroner ekstra i...

Godt nyt til disse danskere: Får 5.300 kroner ekstra i 2026

pensionist, penge
Shutterstock

En lang række danskere har god grund til at smile.

Lige nu læser andre

Det bliver fremover mere økonomisk attraktivt at arbejde for danskere, der har passeret folkepensionsalderen.

For regeringen har netop fremsat et lovforslag, som indebærer, at den skattefri seniorpræmie forhøjes.

Man kan få seniorpræmien, hvis man arbejder i det første og andet år efter folkepensionsalderen og er i beskæftigelse i mindst 1.560 timer om året.

Med lovforslaget, der er fremsat i Folketinget onsdag d. 8. oktober, bliver præmien det første år forhøjet med cirka 5.300 kroner til 53.901 kroner i 2026 og yderligere med godt 9.200 kroner til 63.080 kroner i 2029 (2025-niveau).

Andenårspræmien bliver forhøjet med godt 3.200 kroner til 32.074 kroner i 2026 og med cirka 5.400 kroner til 37.420 kroner i 2029 (2025-niveau).

Læs også

”Danskerne udskyder i stigende grad tilbagetrækningen i disse år, hvor vi bl.a. også ser, at markant flere arbejder videre, efter de har passeret pensionsalderen,” siger Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver i Sampension, og fortsætter:

“Udviklingen skyldes bl.a., at det løbende bliver gjort stadig mere økonomisk attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet, og med forhøjelsen af den skattefrie seniorpræmie øges gevinsten ved at udskyde pensionen nu yderligere. Det må alt andet lige ventes at bidrage til, at vokseværket i gruppen af pensionsmodne danskere, der er i beskæftigelse, fortsætter fremadrettet.”

De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at antallet af danskere over folkepensionsalderen, der er i beskæftigelse, er steget med 28 procent de sidste tre år.

”For den enkelte er der god grund til at være opmærksom på, at det med forhøjelsen af seniorpræmien nu i endnu højere grad kan betale sig at vente med at gå på pension,” siger Helle Dalsgaard og tilføjer:

“For vi ved, at de økonomiske gulerødder ved senere tilbagetrækning appellerer til mange danskere og kan have betydning for deres tilbagetrækningsplaner. Her lader der dog til at være behov for, at vi generelt får øget kendskabet i befolkningen og særligt blandt de danskere, der nærmer sig pensionsalderen.”.

Læs også

Således viser en ny Epinion-undersøgelse foretaget for Sampension blandt cirka 1.000 danskere, at kendskabet til forhøjelsen af den skattefrie seniorpræmie er begrænset.

I undersøgelsen svarer 70 procent af danskerne, at de ikke har hørt om denne ændring, mens det samme gælder for 59 procent af de 56-65-årige.

”Udover forhøjelsen af seniorpræmien kommer der fra nytår også andre nye skud på stammen af initiativer, som skal gøre det mere økonomisk fordelagtigt for danskerne at blive længere på arbejdsmarkedet,” lyder det fra Helle Dalsgaard, inden hun afslutter:

“Bl.a. bliver der som følge af den nye skattereform i perioden 2026-2030 indført et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer, der har to år eller mindre til pensionsalderen. Det er naturligvis også værd at notere sig.”

Lovforslaget om forhøjelsen af den skattefri seniorpræmie er en udmøntning af den politiske aftale om en skattereform, som blev indgået for knap to år siden af regeringen sammen med Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige.

Læs også

Ads by MGDK