Forside Generelle nyheder Stor forandring på vej mod folkepensionen: Bliver ændret om få...

Stor forandring på vej mod folkepensionen: Bliver ændret om få år

pensionist, gammel mand, telefon, mobil, smartphone
fizkes/Shutterstock

Ændringerne er allerede vedtaget.

Lige nu læser andre

Antallet af pensionister herhjemme har sat ny rekord for første gang i seks et halvt år.

Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Således var der 1.157.753 folkepensionister i august i år, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Den hidtidige rekord stammer fra januar 2019, hvor der var 1.157.134 pensionister herhjemme.

Antallet af folkepensionister er steget hver måned siden december 2022 og dermed uafbrudt i nu 32 måneder.

Læs også

Er din bilforsikring også alt for dyr? Gør som mange andre og få et uforpligtende tilbud af findforsikring nemt og hurtigt. (reklamelink)

Folkepensionsalderen har været uændret siden 1. januar 2023. Fra 2019 til 2022 blev den gradvist forhøjet fra 65 år til 67 år, og i den periode faldt antallet af folkepensionister med i alt cirka 59.400 (fra 1.157.134 i januar 2019 til 1.097.753 i december 2022).

”Gruppen af pensionister herhjemme bliver bare større og større måned for måned. Og at antallet nu har sat ny rekord for første gang i seks et halvt år, er bemærkelsesværdigt,” siger Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver i Sampension, og tilføjer:

“Stigningen hænger bl.a. sammen med, at der siden 1. januar 2023 har været sat en prop i folkepensionsalderen. Det betyder, at der løbende er stadig flere danskere, som får alderen til at gå på pension, og at der dermed kommer flere nye pensionister til. Herudover så bidrager det forhold, at danskerne generelt lever længere, også til, at pilen peger op for det samlede antal pensionister.”

Folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040.

Læs også

”Rekorden i august bliver næppe en enlig svale. Tværtimod. Folkepensionsalderen stiger nemlig ikke foreløbig, og derfor må vi alt andet lige også forvente, at de seneste års udvikling fortsætter, og at antallet af pensionister dermed kommer til at nå nye højder i den kommende tid,” siger Helle Dalsgaard.

”En anden iøjnefaldende tendens i disse år er, at flere og flere pensionister vælger at arbejde ved siden af folkepensionen – bl.a. som følge af at det er blevet mere økonomisk attraktivt at takke ja til beskæftigelse som pensionist. Og også i gruppen af arbejdende pensionister er der efter alt at dømme udsigt til fortsat vokseværk fremadrettet,” siger Helle Dalsgaard.

De seneste tal fra STAR viser, at antallet af danskere, som både er i beskæftigelse og samtidig får folkepension, er steget med 35 procent de seneste to år.

Ads by MGDK