Lucas Andreas
Uret skal snart sættes frem til sommertid.
Vi er efterhånden vant til at sætte uret frem og tilbage mellem sommer- og normaltid to gange om året.
Tidsomstillingen fremstår for mange som et fast punkt i kalenderen, men datoen varierer fra år til år. I 2026 indtræder overgangen til sommertid tidligere end i 2025, hvilket har givet anledning til undren. Forklaringen er imidlertid enkel og hviler på en fast EU-bestemmelse.
I Danmark og det øvrige EU sker overgangen til sommertid altid den sidste søndag i marts, mens vintertid indføres den sidste søndag i oktober.
Reglen har været gældende i en årrække og ændres ikke fra år til år. Det er derimod kalenderens placering af ugedagene, der medfører, at den konkrete dato forskydes. Når den sidste søndag falder tidligt i måneden, følger tidsomstillingen tilsvarende tidligt.
I 2026 falder den sidste søndag i marts på den 29. marts. Dermed skal urene stilles frem natten mellem lørdag og søndag, hvor klokken 02.00 ændres til 03.00. Sammenlignet med 2025, hvor tidsomstillingen fandt sted den 30. marts, sker skiftet således en dag tidligere. Der er dog ikke tale om en ændring i praksis eller lovgivning, men alene en konsekvens af kalenderens struktur.
Formålet med sommertid er at udnytte dagslyset bedre i de lysere måneder. Når uret stilles frem, opleves lysere aftener, mens morgentimerne i en periode bliver mørkere. For mange kan den tabte times søvn mærkes, særligt i dagene umiddelbart efter skiftet.
Elektroniske enheder som smartphones og computere justerer sig automatisk, mens enkelte analoge ure fortsat kræver manuel indstilling. Overgangen til vintertid følger samme princip senere på året, hvor uret stilles tilbage den sidste søndag i oktober.
Selv om tidsomstillingen jævnligt debatteres politisk, gælder den nuværende ordning fortsat.
