Du bør tjekke det indimellem.
Lige nu læser andre
Der bliver ikke tænkt meget over de faste udgifter, når hverdagen ruller afsted.
Husleje, forsikringer, internet og abonnementer bliver betalt, når vi nærmer os en ny måned – og det passer egentlig sig selv.
Dog kan der være mange penge at spare, hvis man sætter lup over én af de nævnte poster.
Tjek det
Et årligt forsikringstjek kan give både konkrete besparelser på budgettet, og for mange understrege tilliden til sit forsikringsselskab, og sikre, at man endnu engang kan have ro i maven og tillid til, at forsikringen passer til ens liv.
Alligevel er det de færreste danskere, der sætter tid af til at gennemgå deres dækninger, og derfor risikerer mange både unødige udgifter og forkerte forsikringer.
Læs også
Sådan lyder svaret, i en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige i forbindelse med den årlige forsikringsdag den 11. januar.
For flere end hver anden dansker tjekker deres forsikringer sjældnere end årligt, som ellers er anbefalingen.
Og det handler ikke kun om økonomiske gevinster, men også om at kunne have tillid til, at man er korrekt dækket, lyder det fra landechef i Gjensidige, Iason H. Johannesen.
“At være korrekt forsikret, er ikke kun fornuftigt ud fra et økonomisk synspunkt, men også for at skabe tryghed i sin hverdag. Vi forsikrer mange værdifulde ting, fra vores kæreste eje i form af børn og familier til vores dyreste eje i form af bil og bolig. I alle disse henseender, er den korrekte forsikringsdækning med til at sikre, at vi kan agere ubekymret i hverdagen.”
Blandt dem der tjekker deres forsikringer sjældnere end årligt, lyder begrundelser som tillid til sine nuværende dækninger, manglende viden om hvordan man gennemgår sine forsikringer og glemsomhed.
Læs også
Nedsalgskampagne har hjulpet kunderne
I efteråret gik Gjensidige ud med en såkaldt nedsalgskampagne, der opfordrede kunder til at overveje, om de skulle droppe eller minimere dækninger på bestemte områder, for at sikre, at de var korrekt dækket.
Kampagnen viser blandt andet, at det at gennemgå sine forsikringer ikke er lig med en højere forsikringspræmie, understreger Iason H. Johannesen.
“For os handler det grundlæggende om tillid til os som forsikringsselskab: At vi sikrer, at vores kunder kun har den forsikring, de har brug for ikke mere og ikke mindre. Vores vigtigste opgave er, at kunderne er korrekt dækket, hvis uheldet skulle være ude. Derfor går vi i dialog med dem om, hvorvidt deres dækninger stadig passer til det liv, de lever.”
Det kan være kunder, der betaler for en årsrejseforsikring, der dækker hele verden, selvom de kun rejser i Europa. Eller kunder der ikke længere har den dyre cykel, de tidligere havde en ekstra dækning til, forklarer han og fortsætter:
“I en tid med stigende priser kan værdien af ens indbo også ændre sig, uden at man er opmærksom på det. Derfor skal det årlige forsikringstjek være med til at sikre tryghed i hverdagen.”