Forside Generelle nyheder Her vender de høje temperaturer tilbage: DMI melder om 30...

Her vender de høje temperaturer tilbage: DMI melder om 30 grader

sol, hedebølge
Shutterstock

Snart bliver det varmere igen.

Dagen starter med masser af sol de fleste steder, der dog stedvis kan være lidt sløret af højtliggende skyer.

I løbet af dagen bevæger skyer fra Nordsøen sig ind over især den syd- og sydøstlige del af landet, og der kan en overgang komme byger.

Det ser ud til, at det kun er Nordjylland og Bornholm, der får tørvejr hele dagen.

Sådan skriver DMI.

Lavere temperaturer

Efter to varme dage har køligere vejr atter indfundet sig. Temperaturen kommer i dag ‘kun’ op mellem 17 og 23 grader.

Det bliver varmest i den østlige del af landet, mens den sydlige del af Jylland næppe får over 20 grader.

Et kig ind i weekenden viser, at vi får to dage med rig mulighed for udendørsaktiviteter. Der står nogen eller en del sol på programmet.

Der kommer kun enkelte byger, og det er hovedsageligt Jylland, der står for skud.

Der kommer fortsat kun svag til jævn vind, mest fra vestlige retninger.

Temperaturen holder sig mellem 19 og 23 grader – dog stedvis lidt køligere i den vest- og nordvestligste del af Jylland.

Op til 30 grader

Mandag byder på nogen eller en del sol, og det vil tilmed – overordnet set – holde tørt.

Dagtemperaturen vil befinde sig mellem 17 og 24 grader, hvor det vil være køligst mod nordvest.

Natten byder på byger, måske med torden, og temperaturer ned mellem 12 og 17 grader.

Svag til jævn vind mellem nordøst og øst, ved kysterne stedvis frisk vind.

Tirsdag skrues der en anelse op for temperaturen, da det kan blive helt op til 28 grader. Det betyder dog ikke, at sommeridyllen er tilbage.

Der er nemlig også mulighed for byger, som igen kan være med torden.

Onsdagen fortsætter de ustadige takter, da der igen er risiko for regn og torden, mens temperaturerne holder sig på et pænt niveau – endda helt op til 30 grader.

Ads by MGDK