Jens Asbjørn Bøgen
USA er måske ikke Ukraines mest pålidelige vej til fred.
USA er måske ikke Ukraines mest pålidelige vej til fred.
Hvad sker der?
En bølge af højniveaudiplomati i de seneste uger, herunder to store topmøder, har efterladt Ukraine med flere spørgsmål end svar om sin langsigtede sikkerhed.
Tidligere amerikansk ambassadør i Ukraine, Steven Pifer, siger til Kyiv Post, at forskellen mellem, hvad præsident Donald Trump tilbyder, og hvad Ukraine har brug for, nu er tydelige – og er dybt bekymrende.
Trumps Alaska-topmøde ”tæt på en katastrofe”
Pifer rettede hård kritik mod præsident Trumps seneste møde med Vladimir Putin i Alaska.
”Jeg syntes, at Alaska var tæt på en katastrofe,” sagde han med henvisning til manglen på konkrete resultater.
Resultatet var blot en ”forståelse”, der krævede, at Ukraine opgav Donetsk blot for at indlede forhandlinger – noget Kyiv betragter som uacceptabelt.
Europæisk alarm over hemmelige USA–Rusland-aftaler
Alaska-topmødet vakte bekymring i Europa, hvor frygten vokser for, at Ukraines skæbne kan blive afgjort alene af Washington og Moskva.
Pifer sagde, at denne mulige tilsidesættelse af både allierede og Ukraine selv markerer et bekymrende skifte. Han mente, at udviklingen gik klart i den forkerte retning.
Et lyspunkt i Det Hvide Hus
Stemningen ændrede sig under topmødet i Washington den 18. august, hvor præsident Zelenskyj mødtes med Trump og europæiske ledere. Her forsvandt samtalen om ”forståelsen” fra Alaska.
I stedet drejede diskussionerne sig om et mere pragmatisk emne: langsigtede sikkerhedsgarantier for Ukraine – et skridt, som Pifer kaldte både realistisk og nødvendigt.
Tre-delt plan for sikkerhedsgarantier tager form
Pifer skitserede en mulig rammeplan i tre dele for at sikre Ukraines fremtid.
Den første søjle er klar: fortsatte vestlige våbenleverancer for at opbygge en moderne, stærk hær.
Målet er afskrækkelse – en ukrainsk styrke så stærk, at Rusland ville lide enorme tab ved at udfordre den.
”Koalitionen af villige”
Det andet forslag er en multinational styrke, foreslået af Storbritannien og Frankrig, der skal indsættes efter, at fred er opnået.
Men der er en betingelse – den kræver amerikansk opbakning.
Pifer understregede, at uden amerikansk støtte, herunder efterretninger og luftmagt, kan styrken mangle troværdighed.
NATO-medlemskab stadig på bordet?
NATO er den tredje og mest følsomme del. Trump har offentligt afvist Ukraines medlemskab, og nogle allierede deler hans forsigtighed.
Alligevel understregede Pifer, at NATO som helhed ikke har lukket døren.
Økonomiske trusler uden vægt
Pifer var skeptisk over for Trumps gentagne økonomiske trusler mod Rusland og kaldte dem tomme.
I stedet pegede han på muligheden for at beslaglægge 300 milliarder dollars i indefrosne russiske aktiver for at bevæbne Ukraine på lang sigt – det virkelige presmiddel.
Slagmarken er Putins svage punkt
Ifølge Pifer er det eneste, der kan ændre Putins strategi, et militært nederlag. Økonomiske sanktioner vil ikke være tilstrækkelige.
At sikre, at Ukraine i årevis får alle de våben, det har brug for, vil være det stærkeste pressionsmiddel.
Ukraines ”Plan B” kan ligge i Europa
Pifers sidste budskab til Zelenskyj var klart: USA’s støtte kan vise sig at være upålidelig.
Mens det er afgørende at bevare båndene til Trump, må Ukraine forberede en reserveplan – at forankre sin sikkerhed i Europa.
”Europæerne har imponeret mig,” tilføjede Pifer og opfordrede Kyiv til at tænke ud over Washington.
