Forside Generelle nyheder Nu bliver det endelig varmere: DMI advarer om ny fare

Nu bliver det endelig varmere: DMI advarer om ny fare

Vinter, sne, frost
Shutterstock

Nu er der nyt fra DMI.

Lige nu læser andre

En varmfront med sne ligger lørdag morgen over Sverige og Bornholm og bevæger sig videre mod øst.

I løbet af eftermiddagen forventes snevejret at være øst for Bornholm, og på bagsiden trækker en markant varmere luft sig ind.

Det skriver DMI.

I skiftet fra sne til regn er der en overgang risiko for isslag, og derfor har vejrtjenesten udsendt en risikomelding til hele landet.

Isslag er underafkølet nedbør, der skifter tilstand til is i det øjeblik, den rammer en overflade.

Læs også

Isslag kan kun forekomme i forbindelse med en varmfront, når det har været koldt over en længere periode, hvorefter kulden bliver afløst af højere temperaturer

Sidst på morgenen forventes regnen at have sluppet Sjælland, mens den først forventes at have passeret Bornholm i eftermiddagstimerne.

Bornholms vejr adskiller sig lidt fra resten af landet, da nedbøren er mere hvid over øen, men der ventes det efterhånden også at gå over i regn.

Weekendens vejr

I løbet af lørdag formiddag vil temperaturen i det meste af landet stige til plusgrader.

Så vinker vi farvel til frostvejret i denne omgang i takt med, at vinden drejer fra syd og om i sydvest og vest.

Læs også

Weekenden markerer skiftet til en periode i møde med lunere temperaturer, grå himmel og regn i flere omgange.

Der ligger en del sne mange steder, og nogle steder spærrer den kompakte sne for kloakken.

Tø og udsigt til blandet nedbør det kommende døgn gør, at regn og smeltevand kan have svært ved finde ned i kloakken.

Ifølge DMI hydrolog Jonas Wied, er hverken nedbørmængder eller sneen i terrænet alarmerende, men ligger sneen op ad en mur eller ovenpå en kloak kan vandet have svært ved at løbe væk.

Ads by MGDK