Jens Asbjørn Bøgen
Hvis Vesten ikke tager den nye cyberfront alvorligt, kan det få massive konsekvenser.
Hvis Vesten ikke tager den nye cyberfront alvorligt, kan det få massive konsekvenser.
Ruslands cyberstrategi
Kreml ser ikke cyberteknologier blot som et forsvarsmiddel, men som et våben i sin globale kamp mod Vesten.
Ifølge tidsskriftet Foreign Affairs er førende russiske cybersikkerhedsfirmaer i stigende grad knyttet til landets militær og efterretningstjenester — en relation som Moskva nu fremmer mere åbent og aggressivt på verdensplan.
Topmøde i Sankt Petersborg
I april 2024 var den tidligere sekretær for Ruslands sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev, vært for et topmøde i Sankt Petersborg.
Sammen med chefen for udenrigsefterretningen, Sergej Narysjkin, talte han til repræsentanter fra Afrika, Asien, Latinamerika og Mellemøsten.
Hovedtemaet? ”Informationssuverænitet” — Kreml-kode for cybersystemer designet til at modstå vestlig indflydelse.
Russisk teknologi til allierede regimer
Patrusjevs hovedbudskab var klart: Ruslands førende cybersikkerhedsfirmaer er parate til at hjælpe andre lande med at tage kontrol over deres digitale domæner.
Regeringer fra Brasilien, Sudan, Thailand, Uganda, Iran og Kina deltog — og mange tog godt imod tilbuddet.
For nogle betød det beskyttelse; for andre gav det politisk indflydelse.
Antivestlig stemning driver efterspørgslen
For mange deltagende lande ramte Ruslands budskab en nerve. De såkaldte ”Twitter-revolutioner” — masseoprør i 2000’erne og 2010’erne — ses af nogle regimer som USA-støttede forsøg på at skabe ustabilitet.
Moskva positionerede sine cyberløsninger som et bolværk mod denne opfattede trussel.
Kremls globale kampagne: Mere end cyber
Cyberteknologi er kun en del af Ruslands bredere satsning.
Kreml har støttet grupper som Wagner og dets efterfølger Africa Corps, samtidig med at man investerer i blød magt — gennem oprettelsen af russiske kulturcentre og efterretningsposter i Afrika og Mellemøsten for at konkurrere med vestlig indflydelse.
Vestlige sanktioner rammer nøglefirmaer
USA har reageret med målrettede sanktioner.
I 2021 blev cybersikkerhedsfirmaet Positive Technologies sortlistet for at have bistået den russiske efterretningstjeneste FSB og for at have arrangeret begivenheder brugt til at rekruttere nye agenter.
I 2024 blev Kaspersky Lab sanktioneret for sine forbindelser til den russiske hær og efterretningstjenester.
Europa slår igen mod russisk cyberindflydelse
Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 begyndte flere europæiske lande og EU at begrænse russiske cybersikkerhedsfirmaers adgang.
Formålet er at hindre Moskva i at få fodfæste i følsomme digitale infrastrukturer i Europa.
Cyberkrigere trænet i hemmelighed
Mange af Ruslands cybersikkerhedsfirmaer blev grundlagt af kandidater fra elitære sovjettidsinstitutioner — skoler, der uddannede ingeniører til KGB og militæret.
Disse institutioner producerer stadig eksperter, der er dygtige til at operere i hemmelighed og loyale mod staten.
En Trump-æra som åbning for Rusland?
Med Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus og meldinger om en blødere amerikansk linje over for russisk cyberaktivitet kan Moskva få større spillerum.
Mindre pres fra USA kan opmuntre Rusland til at intensivere sine cyberoffensiver i Europa og videre ud.
At overse cyberfronten kan koste Vesten dyrt
Mens USA og dets allierede fokuserer andre steder, forankrer Rusland stille sin cyberinfrastruktur i stater uden for den vestlige alliance.
At ignorere denne ekspansion kan skabe kritiske huller — og give Moskva en strategisk fordel i at forme de globale digitale normer.
