Forside Generelle nyheder Skattestyrelsen advarer mod fejl med populært fradrag: Koster dig dyrt

Skattestyrelsen advarer mod fejl med populært fradrag: Koster dig dyrt

skat, skattestyrelsen
ricochet64 / Shutterstock.com

Skattestyrelsen forsøger nu at få danskerne til at undgå fejlen.

Lige nu læser andre

Som helt almindelig dansker er det ikke let at gennemskue skat.

Reglerne ændrer sig af og til, og små detaljer kan få stor betydning for ens økonomi.

Det kan skabe en vis usikkerhed, når man forsøger at holde styr på både fradrag, satser og forskellige ordninger.

I den forbindelse har Skattestyrelsen udsendt en vigtig besked om en fejl, som flere tusinde danskere begår – og som ender med at koste dem dyrt.

Vigtig besked

Skattestyrelsen opfordrer borgere med ratepension til at sikre sig, at deres indbetalinger ikke overstiger årets fradragsgrænse på 65.500 kroner.

Læs også

Indbetales der over grænsen, risikerer borgerne nemlig at blive beskattet to gange af indbetalingerne – både i indbetalingsåret og senere, når pengene skal udbetales.

Derfor er det vigtigt, at de er opmærksomme og sørger for at flytte pengene eller få udbetalt det overskydende beløb.

“Det er ærgerligt at skulle betale skat to gange af penge, som du ellers kunne forsøde dit otium med,” siger underdirektør i Skattestyrelsen, Ulrick Junge, og fortsætter:

“Vi ser desværre hvert år, at mange borgere ikke er opmærksomme på problematikken, men heldigvis er løsningen ret enkel: Tag fat i din bank eller dit pensionsselskab og få pengene til at arbejde for dig i stedet for imod dig.”

Når man kontakter sin bank eller pensionskasse, er det muligt at lægge en plan for det overskydende beløb, som typisk enten bliver udbetalt eller overført til en anden pensionsordning som fx en livrente.

Læs også

Skattestyrelsen har sendt breve

Skattestyrelsen har opgjort borgernes indbetalinger til ratepension for indkomståret 2024.

Opgørelsen viser, at 34.900 borgere har indbetalt over fradragsgrænsen på 63.100 kroner. I alt har borgerne indbetalt 374 millioner kroner over beløbsgrænsen.

Som en ekstra hjælp har Skattestyrelsen i efteråret sendt digitale breve til de cirka 21.000 borgere, der har indbetalt mere end 2.000 kroner over fradragsgrænsen, og som den 18. september endnu ikke havde korrigeret for meget indbetalt ratepension.

Brevene indeholder konkret vejledning til, hvordan borgeren kan undgå dobbeltbeskatning.

“Det er vigtigt for os at sende breve ud til de berørte borgere. Vi kan nemlig se, at mange borgere retter fejlen, når de får en venlig reminder fra os,” siger Ulrick Junge.

Læs også

Også værd at tjekke aldersopsparingen

Borgere med en aldersopsparing kan også med fordel være opmærksomme på deres indbetalinger frem mod årsskiftet.

For indkomståret 2025 kan borgere med mere end syv år til folkepensionsalderen højst indbetale 9.400 kroner uden afgift.

Ads by MGDK