Forside Generelle nyheder Skattestyrelsen udsender vigtig besked: Tirsdag er sidste chance

Skattestyrelsen udsender vigtig besked: Tirsdag er sidste chance

Skattestyrelsen
Skattestyrelsen

Der skal reageres inden længe.

Lige nu læser andre

Når borgerne har fået udbetalt årets første løn, ringer telefonerne ekstra meget hos Skattestyrelsen.

Typisk er det borgere, der ikke kan forstå, hvorfor deres udbetalte løn, SU eller anden offentlig ydelse ikke svarer til det forventede.

Og løsningen på det er ofte det samme, nemlig at borgerens oplysninger i forskudsopgørelsen skal opdateres.

“Spørg dig selv, om alt er, som det plejer, eller om der har været ændringer i din økonomi eller hverdag i løbet af 2025,” siger underdirektør i Skattestyrelsen, Ulrick Junge, og fortsætter:

“Det kan være nyt job, ny bolig eller ændrede renter. Er det tilfældet, kan der være oplysninger i forskudsopgørelsen, som skal justeres for at lønnen kommer til at stemme. Og frem til den 20. januar, kan man faktisk selv gøre noget ved det, og på den måde undgå en overraskelse.”

Læs også

I alt fik 5,4 millioner borgere adgang til at ændre i deres forskudsopgørelser i november 2025.

Ved udgangen af året havde flere end 1 millioner borgere foretaget ændringer.

Knap 2,9 millioner ændringer

Når borgerne ændrer i forskudsopgørelsen, sker det typisk i de samme områder: Løn, lån, kørselsfradrag og overskud af egen virksomhed.

Dette er også tilfældet i forskudsopgørelsen for 2026, hvor Skattestyrelsen frem til 31. december 2025 har registreret godt 2,9 mio. ændringer.

“Overordnet set er det de samme begivenheder i livet, der rammer os alle, og som har betydning for skattebetalingen. Igen i år ser vi især, at mange har ændret deres indkomst og deres renter. Det er rigtig positivt, da det også er nogle af de felter, der i høj grad kan påvirke borgernes endelige skattebetaling,” siger Ulrick Junge.

Læs også

(Artiklen fortsætter herunder)

Nye forskudsopgørelser

Skatteforvaltningen udsender i øjeblikket nye forskudsopgørelser til en større gruppe boligejere.

Det skyldes, at Vurderingsstyrelsen har genberegnet boligejernes forventede indefrysningslån for 2026.

Der er typisk tale om mindre ændringer, hvor man som boligejer ikke behøver foretage sig noget aktivt.

De berørte boligejere har fået direkte besked om, at de har fået ny forskudsopgørelse.

Læs også

Ads by MGDK