Der bliver ikke lagt fingre imellem.
Lige nu læser andre
Debatten er godt i gang.
Der er sjældent stille i kommentarfeltet hos Facebook-siden Gjerrigknarken (direkte oversat til ‘den nærige narkoman’, red.), og nu er det Rema 1000’s salami, der trækker overskrifter.
Siden, som har over 190.000 følgere, bugner af vrede kommentarer:
“De er så uhøflige, at jeg får det dårligt,” skriver en bruger, mens en anden konstaterer: “Det er såååååå sygt! At det virker.”
Manden bag siden er Rune ‘Gjerrigknarken’ Nikolaisen, som ikke just lægger fingre imellem, da han ytrer sin mening om Rema 1000’s nye salami-tilbud.
Læs også
Kritikpunktet? Prisen er hoppet fra 79 til 89 kroner for to pakker – samtidig med at emballagen har fået en makeover.
Sådan skriver norske Dagbladet.
Ifølge Rune Nikolaisen giver den nye indpakning illusionen af, at man kan gøre en god handel, men kiloprisen afslører noget helt andet.
“Når der står ‘2 for’ på pakken, er det nemt at tro, at man gør et godt køb. Men hvis man ser på kiloprisen, kan man hurtigt ende med at betale mere end for andre salamivarianter,” siger han til Dagbladet.
“Lokker folk til at købe flere varer”
Nettavisen, der først kastede lys over sagen, bakker ham op.
Læs også
Syv andre pakker giver mere salami for pengene, og tilbuddet kan være op til 49 procent dyrere end de billigste alternativer.
Rune Nikolaisen er overbevist om, at det er en bevidst strategi fra kæden:
“Rema 1000 ved, at ‘2 for’-tilbud lokker folk til at købe flere varer. De spiller på impuls, og mange tager sig ikke tid til at sammenligne priser,” siger han.
Rema 1000 svarer igen
Hos Rema 1000 er man dog ikke enig i kritikken.
Line Aarnes, der er kategori- og indkøbsdirektør, peger på forskelle i kvalitet:
Læs også
“Kødindhold, kødtype og fedtprocent påvirker både kvalitet og pris, og det betyder, at nogle produkter naturligt koster mere end andre. Derudover vil kampagner både hos os og på markedet generelt påvirke, hvordan priserne ser ud fra uge til uge,” forklarer hun.
Konklusionen? Salami kan åbenbart være mere end bare et stykke pålæg – det kan starte en sand prisdebat.