Jesper Bengtson
Den 1. januar trådte en række ændringer i kraft.
Vi går foråret i møde, og dagene bliver langsomt længere og lysere.
For mange betyder det også, at hverdagen føles lidt lettere, men det betyder også, at nye regler træder i kraft.
Løn, fradrag og faste udgifter fylder for de fleste – og det gælder uanset, om man arbejder lige rundt om hjørnet eller kører 200 kilometer hver vej.
Derfor er der også god grund til at holde øje med justeringer i skattesystemet.
Da vi bevægede os ind i 2026, trådte en række nye regler i kraft – og nu giver mediet Stepstone et overblik over, hvad danskerne skal være opmærksomme på.
Mere i løn
Beskæftigelsesfradraget, som alle lønmodtagere får, vokser markant i 2026.
Det maksimale fradrag lander på 63.300 kroner og kræver en årsindkomst på mindst 496.471 kroner. Året før lå loftet på 55.600 kroner.
Skatteværdien af fradraget svarer til omkring en fjerdedel til en tredjedel af beløbet.
For mange betyder stigningen derfor, at der kan komme op mod 2.000 kroner ekstra i hånden over året.
Også topskatten bliver justeret, ligesom der bliver indført en mellemskat på 7,5 procent, som rammer indkomster over 641.200 kroner.
Man rammer først topskat ved 777.900 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag, hvor der bliver lagt 7,5 yderligere oveni.
Lavere udgifter
Derudover får elregningen også et pænt nøk nedad.
Elafgiften sænkes midlertidigt i 2026 og 2027 fra 72 til 8 øre pr. kilowatttime før moms.
Ifølge Skatteministeriet kan et årligt forbrug på 4.000 kilowatttimer give en besparelse på cirka 3.600 kroner.
Kører du bil for jobbet, kan du også trække lidt ekstra på smilebåndet.
De første 20.000 kilometer honoreres med 3,94 kroner pr. kilometer (mere end sidste år, red.), mens satsen derefter er 2,28 kroner.
Også pendlere får lidt mere ud af kørselsfradraget, som stiger med få øre pr. kilometer afhængigt af afstanden.
