Forside Generelle nyheder Ukendt skatteregel overrasker mange: Beløbsgrænsen ligger omrking 1.000 kroner

Ukendt skatteregel overrasker mange: Beløbsgrænsen ligger omrking 1.000 kroner

skat
Foto: Shutterstock

Kender du til reglen?

Lige nu læser andre

Tiden for konfirmationer venter lige om hjørnet. Det kan give anledning til mange overvejelser: Hvad skal jeg give i gave? Hvor dyr skal gaven være? Og skal konfirmanden måske betale skat af den?

Ifølge PwC’s skatteekspert Søren Bech afhænger den skattefrie grænse for pengegaver og tingsgaver til fx konfirmationer af, hvem der giver gaven.

”Den nærmeste familie, der tæller forældre og bedsteforældre, kan hver især give op til 80.600 kroner i gave til deres barn eller barnebarn i 2026, uden at barnet bliver beskattet, så det kan løbe op i mange penge. Når det gælder gaver fra søskende og andre, er vi på mere gyngende grund, da der ikke er klare retningslinjer for, hvor meget de kan give for i gave.”

Så længe forældre og bedsteforældre holder sig inden for den skattefri beløbsgrænse, er der ingen problemer, slår Søren Bech fast.

Gaver uden for den nærmeste familie

Gaver til fx konfirmationer, fødselsdage og bryllupper skal ifølge Skattemyndighederne være ”passende” til lejligheden.

Læs også

”At gaver skal være passende til lejligheden betyder sædvanligvis, at gaven skal være af en mindre størrelse og ikke må være dyrere, end hvad der normalt gives til festlige lejligheder. Skattemyndighederne har dog ikke præciseret nærmere, hvad et passende beløb er,” forklarer Søren Bech og fortsætter:

”Hvis man skal vove det ene øje, så må det antages, at gaver op til cirka 1.000 kroner er et passende niveau, men det kræver en konkret vurdering i hvert tilfælde. Det er samme niveau som for skattefri gaver, som en arbejdsgiver må give ansatte i julegave i 2026.”

Er gaven dyrere end det passende beløb, vil modtageren af gaven kunne blive beskattet med typisk 37 procent af det beløb eller den værdi, som overstiger det passende niveau.

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis søskende i 2026 giver hinanden gaver over det passende beløb, kan gavemodtageren komme til at betale op til cirka 52 procent i skat, men typisk ”kun” cirka 37 procent, hvis det er en konfirmand. Det er først fra 2027, at søskende kan give gaver til hinanden inden for den samme skattefri grænse som forældre på op til 80.600 kroner om året (2026-niveau), og overskrides denne grænse, skal der betales 15 procent i gaveafgift.”

Hvad er reglerne for aktier og investeringer?

Hvis den nærmeste familie – altså forældre eller bedsteforældre – vil give en aktiesparekonto eller anden form for investering eller værdipapirer i gave, er det vigtigt at sikre, at alle betingelser er opfyldt, fx må man kun have én aktiesparekonto pr. person, og det er forældrene eller en værge, som skal oprette den – tal gerne med banken.

Læs også

Du skal være opmærksom på, at hvis en mor eller far giver investeringer i gave, så skal afkastet beskattes hos barnets mor eller far, indtil barnet er fyldt 18 år.

Denne regel gælder dog ikke for en aktiesparekonto eller for gaver fra bedsteforældre.

Det er vigtigt at huske, at købsprisen for fx aktier, som er modtaget som gave, skal den unge oplyse til skattemyndighederne, da det ellers ikke er muligt at trække et eventuelt tab fra i skat.

Ads by MGDK