Forside Generelle nyheder Vigtig besked udsendes af e-Boks: Her er alt, du skal...

Vigtig besked udsendes af e-Boks: Her er alt, du skal vide

e-Boks
Privat

En stor nyhed har nu set dagens lys.

En besked i e-Boks kan indeholde lidt af hvert.

Det er dog yderst sjældent, at den kommer fra e-Boks selv, men ikke desto mindre er det nu tilfældet.

Den digitale postkasse har netop udsendt en besked til sine brugere, som omhandler en helt ny måde at identificere sig på.

“Vi indfører e-Boks ID – en ny og nemmere måde at identificere dig på. Du kan bruge det som sikker identifikation, når du kontakter e‑Boks Brugersupport og til at logge ind på hjemmesider og apps,” lyder meldingen.

Hvad er e-Boks ID?

e-Boks ID er dit personlige digitale ID, som du finder i ”Din e-Wallet” i e-Boks appen.

Det er dig, der bestemmer, hvilke oplysninger du deler, og du kan nøjes med at dele det, der er nødvendigt – for eksempel dit navn eller din alder. Det er desuden helt gratis at anvende.

Derudover skriver e-Boks selv, at det nye ID kan benyttes i brugersupporten.

Når du henvender dig til e-Boks Brugersupport med en sag, der kræver sikker identifikation, kan du fremover blive bedt om at identificere dig med dit e-Boks ID.

Ved at bruge e-Boks ID bliver processen mere sikker, fordi identiteten bekræftes digitalt i stedet for ved upload eller fremsendelse af en kopi af pas eller anden billedlegitimation.

Sådan kommer du i gang

  1. Åbn e-Boks appen. Sørg for at du har den nyeste version af e-Boks appen installeret på din telefon.
  2. Gå til “Din e-Wallet” Find “Din e-Wallet” i appen og følg vejledningen for at aktivere dit e-Boks ID.
  3. Tilføj et foto (valgfrit) Scan dit pas for at oprette billed-ID. e-Boks anbefaler at aktivere i god tid, så det er klart til brug.

Ud over identifikation ved Brugersupport kan du blandt andet bruge e-Boks ID til:

  • at logge ind på hjemmesider og apps, der understøtter e-Boks ID
  • at bekræfte din alder med et digitalt aldersbevis ved alderskontrol uden at dele andre oplysninger
  • at dokumentere din identitet med foto fra dit e-Boks ID, når du skal fremvise ID

Fremover vil din e-Wallet i e-Boks appen også kunne indeholde andre typer af digitale beviser fra virksomheder, som e-Boks samarbejder med som f.eks. et medlemskort.

Ads by MGDK