Foto: Shutterstock

Gode nyheder til danske lystfiskere

I dag går hjemmesiden www.fishingindenmark.info i luften – en hjemmeside, der gør det nemmere at vide, hvor man skal kaste snøren i vandet.

Må man fiske i havneindløbet? Eller i den nærliggende sø? Og hvad kan jeg egentlig fange affisk i Lillebælt?

For mange kan ovenstående spørgsmål være en barriere for, at man aldrig kommer ud at fiske. Men i dag lanceres en ny hjemmeside med information om 1600 fiskepladser, der skal gøre fiskeri mere tilgængeligt – både for lystfiskere og erfarne.

"Mange ting er i øjeblikket lukket på grund af corona. Men det er naturen ikke. Og derfor er jeg super glad for, vi med den nye hjemmeside kan vise vejen til de gode fiskepladser for både lystfiskere, børnefamilier og turister, så vi alle kan komme ud og få noget friskt luft, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri," Rasmus Prehn.

Foruden at samle informationer om gode fiskepladser, bidrager hjemmesiden også med guides til at fange den første fisk og information om vandpleje.

Nyt center etableres

Ud over hjemmesiden rummer den nationale strategi for lystfiskeri også en etablering af Center for Kyst- og Lystfiskerturisme i Assens samt et fokus på at udbrede lystfiskeriet til kvinder, børnefamilier og ikke mindst turister.

"Hjemmesiden er virkelig informativ og inspirerende, og jeg glæder mig til at vise min familie den. De er ikke de store lystfiskere, men det kan de jo blive. Hjemmesiden viser jo både, hvor vi kan fiske, og hvordan vi kan passe på vandnaturen. Men jeg håber også, at særligt lystfiskerturisterne, som i de seneste år er strømmet til landet i alle sæsoner, vil tage hjemmesiden til sig," siger Rasmus Prehn.

Hjemmesiden er en del af den nationale strategi for lystfiskeri Danmark, der blev sat i søen med penge fra finansloven i 2018. Siden har Assens Kommune været tovholder på projektet.

Foruden hjemmesiden støttes også frivillige projekter, der arbejder med vandpleje og
hjælper med at sikre bestanden af forskellige fiskearter.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 18.01.21 Kultur
    Danmark vil gøre vikingeborge til verdensarv

    Vikingetidens Ringborge i Danmark er helt uvurderlig kulturarv – og det er ikke kun i dansk sammenhæng. Derfor sender Danmark nu en officiel ansøgning til Paris om optagelse på den internationale UNESCO-verdensarvsliste

  • 07.12.20 Kultur
    Aftale annullerer DR-besparelser

    Med finanslovsaftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet styrkes public service med en tilbagerulning af den tidligere regerings planlagte besparelser på DR for 900 mio. kr.

  • 05.11.20 Kultur
    DR og Dansk Filminstitut kompenseres for corona-tab

    Kulturministeren er sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet blevet enige om at fordele det såkaldte merlicensprovenu til DR og det danske producentmiljø.

  • 02.11.20 Kultur
    DR kommer med historisk ændring

    Danskerne er så småt indforståede med, at vi kommer til at kæmpe mod corona langt inde i 2021.

  • 01.09.20 Kultur
    300 millioner kroner skal sikre flere kulturarrangementer under genåbningen

    Ny pulje på 300 mio. kr. skal sikre flere kulturaktiviteter rundt omkring i landet under genåbningen. Samtidig forlænges en række vigtige hjælpepakker, og der afsættes ekstra 100 mio. kr. til idrætten og foreningslivet. Det er nogle af hovedelementerne i en ny politisk aftale, som regeringen og et flertal af Folketingets partier står bag.