Foto: Steen Brogaard

Inger Støjberg om beslutning: "Det er uendeligt tungt for mig"

Politik

04/02/2021 10:55

Theis

Nu er hendes tid i Venstre fortid.

Inger Støjbergs tid i Venstre er nu et afsluttet kapitel. Hun har nemlig valgt at melde sig ud af partiet. Hun fortsætter i Folketinget som løsgænger.

“Det er uendeligt tungt for mig, men det kan ikke være anderledes. I den periode jeg er i nu, er det at være løsgænger den bedste måde, jeg kan blive ved med at kæmpe for de værdier jeg står for, siger Inger Støjberg i et interview med Skive Folkeblad.

Hun forklarer, at ‘hun ikke har fået et ben til jorden’, og derfor har hun valgt at melde sig ud af partiet.

“Jeg må erkende, at jeg ikke har fået et ben til jorden i det Venstre, som Jakob Ellemann-Jensen og den nuværende Venstre-ledelse på Christiansborg står for. Jeg mener, at Venstres ledelse med Jakob Ellemann i spidsen i høj fart er på vej væk fra de værdier, som jeg altid har kæmpet for, og som jeg også mener, at Venstre indtil nu har stået for,” siger Inger Støjberg. Det er især en “stram og troværdig udlændinge-politik”, hun efterlyser i partiet.

Intet galt med Venstres kernebagland

I december trak Inger Støjberg sig som næstformand for Venstre efter ønske fra formand Jakob Ellemann-Jensen.

“Jakob Ellemann har i dag bedt mig om at gå af som næstformand for Venstre. Jeg forstår, at det bl.a skyldes hans manglende tillid til min linje i en række politiske sager,” skrev hun på Facebook den 29. december.

Siden da har der været spekuleret i, hvad Inger Støjberg efterfølgende vil gøre. Hun lægger ikke skjul på, at det er Christiansborg-Venstre, hun er utilfreds med. Der er intet galt med Venstres kernebagland, uddyber hun i interviewet med  Skive Folkeblad.

Mest Læste

Annonce