Foto: Steen Brogaard

Irak ønsker ikke at modtage afviste irakiske asylansøgere fra Danmark

Politik

07/06/2021 10:09

LTT

I de sidste par uger, har der været stor fokus på afviste asylansøgere. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) besøgte i går søndag, Irak.

Turen var planlagt med to formål, nemlig omkring den nyåbnede danske ambassade i Bagdad og for at afsøge muligheden for at sende afviste irakiske asylansøgere hjem til Irak. Jeppe Kofod sagde i går til TV 2: “Irak støtter ikke, at de her asylansøgere sendes hjem med tvang.” 

Til TV 2 fortæller den irakiske udenrigsminister: “De rejste ud, og det var deres valg. Så vi ønsker, at de skal vende tilbage efter eget valg,” Den nye danske ambassade i Irak, skal være med til at styrke dialogen mellem Irak og Danmark, og hensigten med det er, er blandt andet så Danmark på et tidspunkt kan sende de afviste asylansøgere retur til Irak. Det slår Jeppe Kofod fast, ydermere mener han, at Irak har et medansvar og at de ligesom Danmark, så skal arbejde på at det lykkes. 

Debatten på sit højeste
De seneste uger har debatten om afviste asylansøgere rast i Danmark. Debatten blussede op da integrationsminister Mattias Tesfaye (S) dukkede op i Rwanda. Det har senere vist sig, at være for at diskutere mulighederne for at etablere et dansk udrejsecenter i et afrikansk land. Debatten toppede da Mattias Tesfaye kunne oplyse at regeringen havde i sinde at etablere et nyt udrejsecenter på Sydlangeland for kriminelle udviste asylansøgere. Den plan er dog blevet droppet, efter stor kritik fra flere af Folketingets blå partier og regerings støtteparti SF. 

Intet resultat
I går søndag var Udenrigsminister Jeppe Kofod så i Irak, for at vende asyl spørgsmålet. Han holdt møder med den irakiske præsident, premierminister og udenrigsminister. Der kom intet umiddelbart ud af de møder, men Jeppe Kofod var tilfreds med møderne, til TV 2 sagde han, at de havde haft en dialog på allerøverste niveau. 

 

Mest Læste

Annonce