Nye beskæftigelsestal: Staten ansætter flere

Politik

24/08/2018 09:08

NB Økonomi

Staten fortsætter ifølge de nye beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik med at udvide antallet af ansatte. Dermed er staten den eneste offentlige sektor, som i dag har flere fuldtidsansatte end da Lars Løkke rykkede ind i Statsministeriet.

De nye beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik viser, at regeringen selv har meget svært ved at leve op til sit motto om, at den offentlige sektor skal køre længere på literen.

Mens kommunerne i dag har knapt to procent færre ansatte end da Venstre overtog ledelsen af Danmark i juni 2015, så har staten 0,5 procent flere.

NB Økonomi

NB-Økonomi er Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. 

Det udgives af Arne Ullum og deler udvalgte historier med læsere på DenOffentlige.

Prøv deres nyhedsbrev gratis

Og det værste for regeringen er, at staten siden VLAK-regeringen tog over i november 2016 har øget sit personaleforbrug med 0,7 procent. Regionerne har i perioden haft en flad personaleudvikling med et meget lille fald det seneste kvartal.

Den bagvedliggende årsag til væksten i staten er blandt andet, at Politiet ifølge Rigspolitiets HR data er blevet udvidet med cirka 1500 flere medarbejdere i perioden, samtidig med at regeringen ikke evnet at spare tilsvarende på andre områder i staten.

Samlet er der 6.813 færre offentligt ansatte

Samlet set er regeringen dog lykkedes med at få færre offentligt ansatte. Der var i andet kvartal 2018 6.813 færre offentligt ansatte end da Lars Løkke rykkede ind i statsministeriet i sommeren 2015. Men det skyldes ene og alene at kommunerne har skåret 7.996 fuldtidsmedarbejdere i perioden.

 

Mest Læste

Annonce