Facebook-konkurrence sætter fokus på røgalarmer

Politik

10/09/2014 14:41

Suleman Haider

Tønder Brandvæsen er med i kampagne, der skal få folk til at tjekke deres røgalarmer

En røgalarm i huset kan redde menneskeliv. Men kun, hvis der er strøm på batteriet.

Det er budskabet i en kampagne, som Tønder Brandvæsen og kollegerne i de tre andre sønderjyske kommune står bag. Kampagnen gennemføres som en konkurrence på Facebook, og præmien er billetter til besøg i oplevelsesparken Universe på Als.

I konkurrencen opfordrer Tønder Brandvæsen folk til at få husets røgalarmer testet. Fungerer alarmerne? Er der strøm på batterierne? Har du overhovedet i røgalarm i huset eller lejligheden? Hvis ikke bør du omgående få gjort noget ved det, lyder kampagnens opfordring.

Man deltager i konkurrencen ved at få taget et billede af røgalarmtesten eller opsætningen af nye alarmer og derefter uploade billedet til Tønder Brandvæsens Facebook-side.

Når billedet er uploadet, kan man dele det med sine venner og opfordre dem til at stemme på billedet. Indsenderen af det billede, der får flest stemmer, vinder billetter til Universe.

Ved at deltage i konkurrence har man ikke alene chancen for at vinde en god og spændende oplevelse. Man er også med til at sprede det vigtige budskab om røgalarmer, lyder det fra Tønder Brandvæsen.

Konkurrencen løber til og med den 30. september, og vinderne får besked via mail i begyndelsen af oktober.

Tønder Brandvæsens Facebook-side findes her: www.facebook.com/brandtoender.Udover røgalarm-kampagnen bliver siden løbende opdateret med friske nyheder og information om brandvæsenets aktiviteter i hverdagen.

Mest Læste

Annonce