Som det er nu, bærer børn og unge risikoen for at kommunen husker at søge om permanent opholdstilladelse og/eller statsborgerskab til de anbragte børn. Og konsekvensen er fatal for barnet, hvis kommunen ikke tager deres ansvar på sig. Der er således desværre tilfælde, hvor kommunen ikke husker at få søgt permanent opholdstilladelse og den unge ender i et udrejsecenter. Det er skæbner som kunne være undgået med et pennestrøg.
Mange kommuner er således ikke opmærksomme på om, hvorvidt det anbragte barn har permanent opholdstilladelse og at kommunen selvfølgelig i benægtende fald skal tage hånd om processen og hjælpe barnet med at søge. For de børn og unge, som har været under uafbrudt uddannelse og inden det fyldte 19. år har opholdt sig 8 år i Danmark, er der en lempeligere adgang til permanent opholdstilladelse. Reglen administreres dog sådan, at blot korte pauser i uddannelsesforløbet kan blive et problem fx skift fra gymnasiet til HF. Der er også det benspænd, at den unge ikke må have modtaget visse typer af offentlig hjælp i de seneste 4 år forud for ansøgningstidspunktet, og indtil det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om permanent opholdstilladelse.
Det er således altafgørende at kommunen udøver rettidig omhu, da barnet ellers risikerer at ende på et udrejsecenter.
For børn, som ikke har mulighed for at blive danske statsborgere sammen med en forælder, er der en særlig adgang til statsborgerskab. Kommunen skal imidlertid her være meget opmærksomme på, at igangsætte ansøgning allerede når barnet er 16 år. Ved den særlige regel, hvor et barn kan søge om statsborgerskab som barn og hovedperson, har man formuleret kravene sådan at ”Det er en betingelse, at barnet er under 18 år frem til vedtagelsen af det lovforslag, som barnet måtte blive optaget på. Dette gælder, uanset at ansøgningen indgives, inden barnet er fyldt 18 år.” Det betyder med andre ord, at når sagsbehandlingstiden er på op til halvandet år, skal der ansøges i hvert fald to år inden man bliver 18 år.
Kommunen skal videre være klar over, at ved ansøgning om statsborgerskab kan kommunen underskrive ansøgningen i de tilfælde, hvor det anbragte barns forældre ikke ønsker at give deres underskrift. Det kan spare kostbare måneder i ræset for at opfylde de kafkaske processer. Det er nemlig essentielt for et barn, at erhverve sig et statsborgerskab. Helt lavpraktisk for at kunne få et dansk pas og deltage i studieture. Men lige så vigtigt for at kunne deltage i demokratiet og stemme ved folketingsvalg.
Ved ansøgning om statsborgerskab er igen et krav om, at barnet ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2 år, og at barnet i de seneste 5 år ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder.
De dansk anbragte børn og unge har således endnu sværere end andre ved at opfylde de krav, der er for at opnå permanent opholdstilladelse og de nye stramninger for statsborgerskab rammer også disse børn og unge særlig hårdt. De skal nemlig typisk klare sig selv fra de er 18 år og har kun det danske offentlige system at vende sig til, hvis de får brug for hjælp. De kan ikke lige ”flytte hjem” i en kort periode, hvor de måske er mellem boliger eller venter på at komme i gang med et job eller uddannelse. I den situation er det meget svært og måske umuligt at undgå perioder med kontanthjælp. Samtidig er deres vigtigste sociale tilknytning danske pædagoger på døgninstitutioner, plejefamilier, mentorer, lærere og kammerater. De har kun tilknytning til Danmark. Disse børn og unge er 100% danske af sind, de passer deres skole, vil tage uddannelser og få job, og vil bidrage til det danske samfund på lige fod med andre danskere.
Så her en bøn fra mig om, at KL og kommunerne får skrevet en fælles drejebog om permanent opholdstilladelse og adgangen til statsborgerskab. Hvis bare et anbragt barn kan undgå at ende på et udrejsecenter ved rettidig omhu, så er vi nået langt.
