Jesper Bengtson
En forening skal være godkendt efter boafgiftsloven, ellers ryger 15 procent af testamentariske gaver til staten.
Testamenterer man en del af sin arv til en almennyttig organisation, kan gaven være fri for boafgift. Betingelsen er, at modtageren er optaget på Skattestyrelsens liste over godkendte foreninger efter boafgiftslovens paragraf 3, stykke 2.
Uden godkendelse behandles arven som en overførsel til en ikke-nærtstående, og boet betaler 15 procent af det beløb, der overstiger bundfradraget.
Fritagelsen fremgår direkte af listen, hvor Skattestyrelsen markerer de omfattede foreninger med noten, at de er “godkendt efter BAL § 3, stk. 2, til at modtage arv boafgiftsfrit”.
Foreninger, der allerede er godkendt til fradragsberettigede gaver efter ligningslovens paragraf 8 A eller paragraf 12, stykke 3, opnår automatisk samme afgiftsfrihed på arv.
Formålet skal være udelukkende almennyttigt
Godkendelse forudsætter, at organisationens vedtægter har et rent almennyttigt formål. Skattestyrelsen fastslår i sin vejledning, at afgiftsfritagelsen hviler på en forudsætning om, at “fondens formål udelukkende er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt”.
En fond eller forening med blandede formål, eksempelvis erhvervsmæssige interesser ved siden af det velgørende arbejde, kan ikke opnå fritagelse. Loven omfatter offentlige institutioner, folkekirken, valgmenigheder, religiøse samfund samt foreninger, selskaber og stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.
Konsekvensen af et fejlvalg er mærkbar. Testamenteres et beløb til en forening uden godkendelse, opgøres arven efter de almindelige satser. Boafgiften på 15 procent beregnes af den del, der overstiger bundfradraget på 392.300 kroner i 2026, og for arvinger uden for den nære familie tillægges yderligere 25 procent i tillægsboafgift.
Notartestamente er den sikreste form
Selve testamentet skal opfylde arvelovens formkrav for at være gyldigt. Et notartestamente underskrives hos en notar i skifteretten, der bekræfter testators identitet, handleevne og frie vilje, og originalen registreres straks i Centralregistret for Testamenter. Registreringen betyder, at skifteretten automatisk får kendskab til testamentet ved dødsfaldet. Vidnetestamenter er også gyldige, men kan lettere anfægtes, hvis der opstår tvivl om formkravene.
For arvladere med både familie og en velgørende hensigt findes en teknisk konstruktion, den såkaldte 30-procent-løsning. Konstruktionen fungerer ved, at en godkendt organisation indsættes til at arve 30 procent af boet mod at betale den samlede boafgift for de øvrige arvinger.
Ældre Sagen beskriver modellen sådan: En velgørende organisation, der er fritaget for at betale boafgift, arver 30 procent, “mod, at organisationen betaler den bo- og tillægsboafgift, dine øvrige arvinger skal betale”.
Foreningen peger på, at modellen “som udgangspunkt” kun har økonomisk mening, hvis boet overstiger 710.000 kroner i 2026, og at fordelen er størst, når arvingerne står uden for den nære familie og ellers ville skulle betale både boafgift og tillægsboafgift.
Sådan tjekker man en organisation
Skattestyrelsens liste er offentligt tilgængelig på info.skat.dk under afsnittet om godkendte foreninger. Listen opdateres løbende og indeholder både CVR-nummer, foreningsnavn og en markering for, hvilken godkendelse den enkelte forening har.
Før et testamente underskrives, kan man kontrollere, om den ønskede modtager er optaget. Er organisationen ikke på listen, kan man rette henvendelse til foreningen og undersøge, om den har eller planlægger at søge godkendelse. Alternativt kan testamentet formuleres subsidiært, så en godkendt organisation indsættes, hvis den primære modtager falder bort eller ikke opnår godkendelse inden dødsfaldet.
Boets behandling af testamentariske gaver til godkendte organisationer sker via skifteretten, der på baggrund af listen kan konstatere afgiftsfriheden uden yderligere ansøgning fra modtageren.
