Foto: Steen Brogaard

Meningsmåling: Historisk nedtur for blå blok

Politik

31/05/2021 13:45

LTT

I en ny meningsmåling lavet af Voxmeter for Ritzau, fremgår det at hver tredje vælger vil stemme på Socialdemokratiet.

I denne uge går Folketinget på sommerferie, og trods et forår med mange eningerheder, står Socialdemokratiet stadig stærkt i meningsmålingerne. Modsat er blå blok stadig i en nærmest historisk krise.

100 mandater til rød blok
I den nye meningsmåling, fremgår det at hvis der var Folketingsvalg i morgen, ville rød blok få 100 mandater, mens blå blok kun ville få 75 mandater. (Målingen medtager ikke de fire nordatlantiske mandater fra Grønland og Færøerne).

10 mandater mere end ved seneste Folketingsvalg
I den nyeste måling fra Voxmeter står Socialdemokratiet til at ville modtage 31,7 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen, det er en lille stigning på 0,7 procentpoint, i forhold til sidste uges måling. Det vil alene give Socialdemokratiet 58 mandater, hvilket er 10 mere mandater end ved seneste Folketingsvalg i juni 2019. 

Viste stor tilbagegang for Socialdemokratiet
Den nyeste måling fra Voxmenter, var ventet med en vis spænding, da en måling fra Megafon, som TV2 og Politiken bragte i sidste uge, viste en stor tilbagegang for Socialdemokratiet. Det er dog ikke en tendens der kan spores i Voxmeters måling. 

Mister fem mandater
Støttepartierne SF og Enhedslisten står begge partier til en fremgang på to mandater, men de radikale står til at miste fem mandater. 

Lige store partier
I blå blok, er Venstre og De Konservative nærmest lige store partier. De Konservative står til at ville få 13,5 procent af stemmerne, hvilket også svarer til 24 mandater. Venstre ville få 12,5 procent af stemmerne, hvilket svarer til 23 mandater. Nye Borgerlige holder fast i en tilslutning på 7,5 procent af stemmerne, hvilket svarer til 14 mandater. Dansk Folkeparti står uændret til at ville få 5,7 procent af stemmerne. Det skriver Netavisen Pio.

Mest Læste

Annonce