Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen slår det fast

Politik

28/04/2021 11:32

Theis

Nu har statsministeren udtalt sig.

"Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu”

Sådan starter statsminister Mette Frederiksen (S) et nyt opslag på Facebook. Hun understreger dog straks, at det ikke er hende, der har ytret de bevingede ord. 

"Citatet kan jeg ikke tage æren for. Det er A.P. Møllers. Men jeg er helt enig," slår Mette Frederiksen fast. 

Statsministeren fortæller videre, at den igangværende pandemi har afsløret svage sider ved både Danmark og resten af verden. 

"Pandemien har afsløret en stor sårbarhed i hele verden og herhjemme. Først manglede vi værnemidler. Så manglede vi tests. Og nu mangler vi vacciner," skriver Mette Frederiksen. 

Sætter den nu i gang

Siden det første danske stik mod COVID-19 blev givet 27. december sidste år, så har de dyrebare vaccinedråber været omtalt som det vigtigste våben i kampen mod coronavirus. Det understreger Mette Frederiksen nok en gang i sit opslag. 

"Vaccinerne er vores supervåben mod COVID-19," fortæller statsminister Frederiksen, inden hun tilføjer: 

"Vi kan meget vel se ind i en fremtid, hvor vi skal vaccineres igen. Måske flere gange."

"Det skal vi selvfølgelig forberede os på," understreger statsminister Mette Frederiksen. 

Mette Frederiksen fortæller igen, at hun mener, landet skal være selvforsynende med hensyn til vacciner. Den idé præsenterede hun også mandag i denne uge i flere interviews. 

"Danmark skal i fremtiden være mere selvforsynende - og dermed mindre sårbare. Vacciner er ikke kun sundhedspolitik. Det er også sikkerhedspolitik."

"Vores mål er, at vi i Danmark selv kan producere vacciner. I et tæt offentligt-privat samarbejde. Den proces sætter regeringen nu i gang."

Mest Læste

Annonce