Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen til danskerne: Aflys alt

Beskeden fra statsministeren er klokkeklar.

På pressemødet tirsdag eftermiddag, talte statsminister Mette Frederiksen (S) endnu en gang til danskerne og hun havde en helt klar appel.

De seneste dage har særligt den nye britiske variant af coronavirus vakt bekymring hos både fagfolk og politikere. Denne variant påkalder sig særlig opmærksomhed, da den betragtes som mere smitsom end den variant, der lige nu er den dominerende. 

Der er på nuværende tidspunktet intet, der tyder på, at den britiske variant er hverken mere dødelig eller smitsom. Bekymringen går dog på, at den øgede smitterisiko potentielt er dårligt nyt for arbejdet med at knække kurven, indtil væsentligt flere borgere er blevet vaccineret. 

Det har i denne uge fået Enhedslisten, SF og Radikale til at ytre ønske om mere vidtgående restriktioner i Danmark, så smitten holdes i skak. 

Det var på den baggrund, at statsminister Mette Frederiksen indkaldte til pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet. 

Taler til alle danskere

På pressemødet bekræftede Mette Frederiksen, at forsamlingsloftet sænkes til fem. Derudover opfordres alle til at indskrænke deres sociale kontakt. Man skal helst se maksimalt fem personer. Det understreges, at dette også gælder i private hjem. 

Afstandskravet justeres også. Nu skal danskerne igen holde to meters afstand til andre, når de færdes i det offentlige rum,

Samtidig kom statsminister Mette Frederiksen med en appel til alle danskere. 

"Bliv mest muligt derhjemme. Undgå at mødes med andre end dem fra din husstand og dine nærmeste," udtalte Mette Frederiksen på pressemødet, inden hun tilføjede: 

"Aflys alle de aftaler, du kan."

Samtidig fortæller statsministeren, at regeringen overvejer om en eller flere af de gældende restriktioner skal gælde længere end 17. januar, hvor de er sat til at ophøre. 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.