Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen: Vi er ude på den anden side

Politik

29/03/2021 10:08

Theis

Det har været en lang vinter, men vi er kommet ud på den anden side.

Det er nogle af de ord, som Mette Frederiksen har taget i brug i sit opslag på Facebook. Hun kommenterer i opslaget den langsigtede plan for genåbningen af Danmark.

I Danmark har vinteren været lang og mørk, men Mette Frederiksen glæder sig over, at vi går en lysere tid i møde, efter at være kommet ud på den anden side af en lang vinter. 

"Vi er ude på den anden side af en utrolig lang vinter, som har tæret på os alle. For hver dag, der går, bliver dagene nu lysere og lysere," skriver Mette Frederiksen.

Statsministeren, samt Folketingets partier, kunne mandag fortælle, at man var kommet frem til en langsigtet plan for genåbningen af Danmark. Hun vil i den anledning gerne takke "næsten alle Folketingets partier" for en god aftale. 

"I mandags fik vi en langsigtet plan for genåbningen af Danmark. Og allerede efter påske er flere tilbage til en mere normal hverdag. Tak til næsten alle Folketingets partier for en god aftale," skriver hun i opslaget.

Alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige står bag den langsigtede genåbningsplan af Danmark. Genåbningsplanen, som mandag blev præsenteret, blev modtaget med stor glæde. 

Der var især mange, der var glade for, at barer og værtshuse indgik på listen. Der står nemlig skrevet, at man vil kunne åbne for indendørs servering på restauranter og cafeer, hvor barer og værthuse hører under, den 6. maj.

Mest Læste

Annonce