Forsvarsminister Peter Christensen har været til møde med sine kolleger til EU-forsvarsministermøde i Luxembourg for at drøfte EU’s aktuelle sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer.
Blandt emnerne var det aktuelle spørgsmål om, hvordan EU-landene bedst imødegår hybride trusler. Der har været en stigende anvendelse af hybride strategier og operationer i EU’s nærområde – for eksempel i forbindelse med Ruslands ageren i Ukraine de seneste år
Forsvarsminister Peter Christensen udtaler:
”Hybride trusler optager Danmark og de øvrige EU-medlemslande meget. Fra dansk side lægger vi stor vægt på, at EU og NATO møder den hybride udfordring sammen. Det er en vigtig del af den samlede afskrækkelse mod de statslige og ikke-statslige aktører, der anvender hybride strategier og operationer. Vi skal signalere, at de ikke vil få noget ud af det. Derfor gav jeg til mødet i dag også udtryk for, at vi fra dansk side finder et EU-NATO samarbejde meget positivt.” Der var enighed om, at det først og fremmest er en national opgave at sikre et samfunds robusthed mod hybride trusler, men også at omfanget af anvendelsen af hybride trusler nødvendiggør en tæt koordination på tværs af EU-landene. Spørgsmålet om det videre arbejde og implementeringen heraf forventes at fortsætte i den nærmeste fremtid. Ligesom samarbejdet mellem EU og NATO forventes intensiveret. Udover spørgsmålet om hybride trusler drøftede forsvarsministrene på mødet blandt andet også, hvordan EU’s kapacitetsopbygningsindsatser bedst styrkes med henblik på at sikre bæredygtige resultater af EU’s krisestyringsindsatser. BAGGRUND I november sidste år fik EU’s Udenrigstjeneste og Kommissionen til opgave at udarbejde et forslag til en fælles EU-ramme for håndteringen af hybride trusler. Det var på baggrund af det oplæg fra EU-institutionerne om denne ramme, at drøftelserne på EU-forsvarsministermødet fandt sted. Oplægget indeholder en række konkrete forslag til tiltag, der skal sikre robusthed og sammenhæng på tværs af sektorer i EU, i medlemslandene og hos partnerlande. Det kan blandt andet ske ved at opbygge bedre situationsbilleder, afskrække mod brugen af hybride operationer og reagere på eventuelle angreb. Ligeledes lægges der her vægt på EU’s partnerskaber, særligt EU-NATO samarbejdet. Begrebet ’hybrid’ skal indfange statslige og ikke-statslige aktørers direkte såvel som indirekte anvendelse af konventionelle og ukonventionelle midler med henblik på at opnå bestemte politiske mål. Disse midler kan være alt fra hårde militære midler til blødere midler, men ingen af dem kan karakteriseres som konventionel krigsførelse.
