Nye tal: Eksplosion i antal børn og unge med psykiske lidelser

Antallet af børn, der får en diagnose og kommer i behandling i det psykiatriske system, er nemlig på bare fem år steget med 44 procent, fra 21.047 børn i 2010 til 30.383 børn i 2015.

Hvis psykiatriske lidelser som spiseforstyrrelser, angst og ADHD var smitsomme sygdomme på samme måde som mæslinger, meningitis og tuberkulose, ville der være grund til at slå øjeblikkelig epidemi-alarm over hele Danmark, skriver Kristeligt Dagblad.

Anders Dinsen om velfærd, inklusion og systemer

Anders Dinsen blogger på DenOffentlige om velfærd, inklusion og livet som bruger af offentlige services.
 
Læs mere om Dinsen og hans tankevækkende blogindlæg her.
 

Antallet af børn, der får en diagnose og kommer i behandling i det psykiatriske system, er nemlig på bare fem år steget med 44 procent, fra 21.047 børn i 2010 til 30.383 børn i 2015. Det viser tal fra Danske Regioner, som gengives i det nyeste nummer af pædagogernes fagblad Børn & Unge.

Ifølge eksperter er der mange årsager til stigningen, herunder at der er blevet mere opmærksomhed på og afsættes flere ressourcer til behandling af børn, der har det svært. Men når antallet på få år stiger med næsten 10.000, er det alarmerende og kan umuligt blot afspejle et mere effektivt og velfungerende behandlersystem, mener Ole Steen Nielsen, der er videncenterchef ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.

”Det er en meget voldsom stigning, som formentlig har flere årsager. En diagnose kan af nogle forældre ses som en lettelse, fordi den ofte giver dem et sæt konkrete rettigheder og en stærk interesseorganisation i ryggen. Og for de fagprofessionelle kan en diagnose bruges til at styre barnet andre steder hen,” siger han.

Siden 2012 har der været en inklusionslov, som pålægger skolen at rumme så mange børn som muligt – målet er, at 96 procent af hele årgangen skal være i normalskolen. Men hvis barnet virkelig har det svært, eller der ikke er nok ekstra lærer- eller pædagogkræfter til det, kan en psykiatrisk diagnose ses som en udvej af enten forældre eller de professionelle voksne. 

”Men i den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at en diagnose aldrig må være noget, man læner sig tilbage over og tager til sig, men som anviser til fortsat handling,” siger Ole Steen Nielsen, som samtidig ser de mange diagnoser som et tegn på, at kravene til børn om at kunne præstere har bevæget sig helt ned i børnehaven med de nye skærpede læreplaner. 

”Det er i dag slet ikke nok for et barn bare at være til, at være et dejligt barn, der leger. Børn skal hele tiden klare alt muligt og testes i hvad som helst. Det er sandsynligt, at nogle af diagnoserne gives til børn, som har haft brug for at trække sig fra alle kravene,” siger han.

Ifølge Niels Bilenberg, professor på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Odense, og ved Syddansk Universitet, har stigningen i diagnoser stået på i op mod 20 år, og den er blandt andet udtryk for, at det er blevet mere accepteret og mindre tabubelagt at være i kontakt med det psykiatriske system. 

”Det er en glædelig udvikling. Da jeg begyndte at arbejde med feltet i 1980’erne, skulle forældre næsten have vredet armen om på ryggen, før de ville erkende, at der kunne være et behov for behandling. Nu er vi næsten endt i den modsatte grøft, hvor der er en jagt på at få en diagnose.

 

Emneord: Psykisk sygdom, Børn og unges velfærd, Børn og unge med særlige behov, Unge med psykiske lidelser, Unge og psykisk sygdom, ADHD, Spiseforstyrrelser, Angst, Psykiatrien, 221116
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 22.11.16 Lars Johannes Kristensen
    Eksplosion i antal børn og unge med psykiske lidelser

    Hvornår erkender vores professionelle behandelere, at det ikke er os mennesker og slet ikke børnene der er problemet, men derimod det samfund vi gennem århundreder - stille og roligt har bygget op omkring os.

    Vort samfund kræves, at vi mennesker indordner os under en form for et ideologisk (politisk, religiøst, økonomisk og militært) skuespil, som vort samfund er bliver fuldstændig gennemsyres af, så det ikke er muligt at leve et ganske almindeligt, naturligt og levende menneskeliv.

    For hvad er et almindeligt, naturligt og levende menneskeliv?

    Det kunne være interessant at høre/læse hvad almindelige levende mennesker mener om, hvad et almindeligt, naturligt og levende menneskeliv er for noget.

    Jeg selv har den opfattelse, at et almindeligt, naturligt og levende menneskeliv, er et liv, hvor et menneske ikke er slavebundet til at skulle bruge penge for at kunne leve og samtidig at skulle få sin føde.

    Et menneske skal kunne dyrke sin egen føde, uden at det behøver at betale for brugen af jorden, vanden, luften og varmen det bruger, så længe det sker på en måde, der ikke fratager andre levende mennesker deres mulighed for at kunne leve DERES almindelige, naturlige og levende menneskeliv.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også