Ny forskning ser på ressourcerne: Brændte børn kan noget

Forskningsprojekt kortlægger socialt udsatte børns ofte afvigende adfærd som en potentiel ressource, der ikke nødvendigvis skal normaliseres, men kanaliseres konstruktivt – til glæde for dem selv og samfundet

Børn, som vokser op under vanskelige forhold, udvikler sig typisk anderledes end andre børn.

Et eksempel, som mange måske kender fra TV, handler om en lille to-årig pige. Hun blev anbragt på observationshjem på grund af omsorgssvigt, bl.a. var der ikke altid mad i huset. I starten af sit ophold på observationshjemmet tog pigen mad med sig fra måltiderne op på badeværelset. Her gemte hun den som et forråd under puslebordet.

Om Huset Zornig

Find artikler og blogs fra Huset Zornig og Lisbeth Zornig Andersen her.

Pigens adfærd er ikke helt almindelig. Den kan vække bekymring, både fordi det ikke er normal adfærd for et barn på den alder, og fordi den ikke afspejler vores ideer om den lykkelige og idylliske barndom, hvor voksne drager omsorg for barnet.

Men pigens adfærd kan også kalde på beundring og anerkendelse. Hun kunne i en meget tidlig alder tænke ud i fremtiden og tage vare på sig selv.

DELTAG I BØRNEÅRSMØDET. LÆS HER.

Netop det er kernen i forskningsprojekt på Roskilde Universitet: Brændte børns ’anderledeshed’ bør måske ikke kun vække bekymring – der kunne også være muligheder og styrker i deres måde at være på.

Brændte børn har udviklet sig anderledes end andre børn. Det har de været nødt til for at overleve, og fordi alt, hvad vi mødes med og oplever, er med til at forme os på godt og ondt:

Nogle bliver det, vi kalder ”små voksne”; børn der i en meget tidlig alder klarer sig selv, tager ansvar, bestemmer og måske tager sig af søskende og svagt begavede, syge eller misbrugende forældre;

Andre blive det, vi kalder ”pleasere”, eller de kan blive indadvendte, eller omvendt udad-reagerende, aggressive, mistænksomme ”kontrolfreaks”.

Anders Dinsen om velfærd, inklusion og systemer

Anders Dinsen blogger på DenOffentlige om velfærd, inklusion og livet som bruger af offentlige services.
 
Læs mere om Dinsen og hans tankevækkende blogindlæg her.
 

Alle disse betegnelser udtrykker bekymring for deres anderledeshed, og for at det skal føre til, hvad vi kalder negativ social arv – at de skal komme til at leve på kanten af samfundet. Derfor sættes alt i systemet ind på at normalisere disse børn og unge med henblik på at bryde den negative sociale arv, og alt for tit med manglende succes. 

Men spørgsmålet er, om normalitet er et ønskeligt mål – eller om det snarere er forfejlet og uambitiøst. Det mener vi, og det er den hypotese, vi arbejder ud fra i projektet: At disse børn er og kan noget helt særligt, og at der derfor er behov for at arbejde ud fra helt andre mål.

Brændte børns egenskaber

De såkaldte brændte børns særlige egenskaber kan eksempelvis være ansvarlighed, retfærdighedsfølelse og drive i forhold til at forsvare andre. Det kan også være refleksivitet samt evne til at aflæse andre menneskers behov og intention, evne til omstilling, tilpasning og til at ‘sno sig’.

Samtidig kan deres anderledeshed og opvækstbetingelser også medføre udfordringer og lidelser, som eksempelvis angst, lavt selvværd, ensomhed og selvhad. Ofte er de særlige egenskaber og lidelsen/udfordringerne to sider af samme sag. Men på grund af normalitetsmålet og bekymringerne er det yderst sjældent, at de særlige egenskaber, som disse børn har udviklet, bliver anerkendt som kompetencer og understøttet som en ressource i barnets videre udvikling.

Forfatteren er oplægsholder på Børneårsmødet 2016 - læs mere her

I stedet bliver de set som symptomer på ’fejludvikling’. Dermed bliver disse egenskaber og kompetencer noget, der skal kompenseres for, før barnet kan udvikle sig ’sundt’. F.eks. kan der opstilles mål om, at den tidlige ansvarlighed skal aflæres, barnet skal lære at være ‘rigtig barn’, før det igen kan få lov at udvikle eksempelvis ansvarlighed. Normal bliver det mest ambitiøse mål, man kan forestille sig – men det er ikke ambitiøst nok, og det betyder, at disse børn i høj grad mødes med eks- eller implicitte krav om at forandre sig, hvilket for dem ofte indebærer en oplevelse af ikke at være gode nok, af at være forkerte.

Det særlige som ressource

Eksemplerne på, at det særlige kan være en ressource, er mangfoldige.

Idémanden bag dette projekt, Jonas Thomsen Sekyer, som desværre døde i 2012, er bare et blandt mange. Jonas voksede op under særdeles belastende vilkår, og var i mange år anbragt i familiepleje. Jonas var som barn det, man vil kalde en lille voksen, og med hans egne ord ‘a pain in the ass’ på de voksne omkring ham, med hans stædighed og vilje til at ville kontrollere og selv bestemme.

Senere fik Jonas fik imidlertid topkarakterer i skolen, og som ung klarede han sig gennem jurastudiet på rekordtid, var samfundsdebatør, og gjorde en stor forskel for mange mennesker. Nogle vil tænke, at han opnåede alt dette på trods af sin opvækst, og kalde ham en mønsterbryder.

Jonas selv – og jeg er enig – vil sige, at han gjorde det i kraft af sin opvækst. Den har både givet ham drivkraften og de kompetencer, der skulle til, blandt andet vedholdenhed, empati, retfærdighedsfølelse, overblik, samt vilje og evne til kontrol/organisering og lav autoritetstro.

Lisbeth Zornig, Gry Rambush, Henrik Appel og Knud Foldschak – og jeg kunne nævne mange, mange flere - er andre eksempler på det samme.

Hver på deres måde bidrager de til samfundet på en helt særlig måde. Nogle er enige med deres mål og metoder – andre uenige. Det er ikke pointen, for sådan er det med næsten alle meget aktive og markante samfundsborgere.

Pointen er, at de ikke lever på kanten af samfundet – men netop som meget aktive samfundsborgere, og det er ikke på trods – men igen netop i kraft af det, de har med i deres bagage – en bagage, som har været dyrt købt, men som har en kæmpe værdi for samfundet. Det, tror vi på, kan ske for mange flere børn, unge og voksne med en ’tung baggage’. Det kræver ”bare”, at nogen ser og værdsætter bagagen, og støtter dem i at bruge den konstruktivt.

I forskningsprojektet ”Det særlige som potentiel ressource” undersøger vi de mulige styrker i ’brændte børns’ anderledeshed, og hvordan man kan arbejde med det i praksis. Læs mere om projektet her.

Vi er hele tiden interesseret i at blive klogere og vil også rigtig gerne høre dine erfaringer og tanker om vores projekt. Derfor har vi på hjemmesiden oprettet et link, hvor man kan skrive til os om disse. Du er også velkommen til at kommentere herunder.

 

Emneord: Huset Zornig, Børneårsmødet, Lisbeth Zornig Andersen, Udsatte børn og unge, Udsatte børn, Unge og psykisk sygdom, Udsatte familier, Velfærdsstat eller velfærdssamfund Psykisk sygdom, Børnesamtaler, Hanne Warming, RUC, Forskning, Brændte Børn, Socialavisen
Huset Zornig på DenOffentlige.dk Huset Zornig stræber efter at blive en samlende platform for eksisterende og kommende initiativer på udsatte området i Danmark....
Aktivitet: Artikler: 53 | Events: 4 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 09.09.16 Carsten Danielsen
    Reflektere over fortid, men lad være med at hænge fast i den. Brug det som en ressource fremadrettet.

    Ja, det var ikke ligefrem en drømme opvækst, og det tog mig mange år at se hvilken ekstra ressourcer der blev udviklede, og endnu længere tid at udnytte dem.
    På en eftertænksom måde, er jeg jo faktisk blevet glad for at jeg i dag er i stand til at udrette meget mere end gennemsnittet, hvilket måske ikke havde været tilfældet hvis jeg ikke havde haft den barndom.
    Der skal jo unægteligt bruges flere kræfter på at kravle op af mudderpølen, end at "sætte af fra bunden af en swimmingpool"

  • 06.09.16 amanda bentsen
    det løber mig koldt ned af ryggen

    i en tid hvor regeringen stjæler børn med arme og ben for at holde en kunstig beskæftigelse oppe og i forsøg på at skabe en underklasse hos danske børn - løber det mig koldt ned af ryggen af skribenten kalder børnenes opførsel for "aparte" - når man stjæler op mod 15000 børn årligt der burde have været hjemme ved familien så er det klart at disse børn opfører sig anderledes - de får tilknytningsforstyrellser og traumer på strbe og får derfor ikke samme indlæring , hvorfor man ser mange 18 årige kastete ud af systemet på en 3-4 klasses niveau - de børn der trænger til at hjælpes væk fra familierne bliver det ikke for de er en for stor mundfuld - dette værk bruges der masser af milliarder til - og hele embedsmandsværket holder sammen fordi det er så kriminelt hvad der foregår - de børn der er urimeligt fjernet , kommer ofte til at have en gevaldig retsfærdighedssans og en vrede over deres mistede barndom - hvor er de voksne der rent faktisk ønsker at hjælpe børn i danmark - jeg kan ikke få øje på dem !!!!

  • 05.09.16 Lily
    Brændte børn i middelklassen

    Omsorgssvigt stortrives også i familier der er helt alm. Udadtil. De er vellidt og anerkendt i nærmiljøet. Men inden for hjemmets 4 vægge er historien en anden.
    Jeg er opvokset i indre mission og en gammeldags livssyn, samt adopteret og skulle være kranse kage figuren. Jeg måtte ikke tænke selv eller udtrykke min egen mening. Blev ikke rost ej heller bakket op. Disse familier er langt farligere efter min mening, da ingen opdager at der er noget galt. Hverken skole eller andre i samfundet. Min familie er dysfuktionel og narcissister kombineret med en født af natur særlig sensitiv en farlig cocktail og et forstyret barn/voksen. Jeg går i dag i behandling for borderline i en sen alder og synes bestemt ikke det er let at komme på ret køl og føle der er en plads til mig i dette samfund med mine særlige evner som individ. Så i i projektet se også på os der ikke er opvokset i misbrug mm vi har mange ligheder med dem som er opvokset i misbrug. Tanke vækkende efter min mening.

  • 02.09.16 S. Holgaard
    !!!

    Sagen er bare, at vi ikke kan vide hvilke valg vi ville have truffet, hvis vores omstændigheder havde været anderledes !..... . Måske vi ville have haft meget mere energi og kærlighed at dele med andre, hvis vi havde oplevet, at blive mødt med kærlighed og indsigt, af forældre, undervisere, venner, og andre....., istedet for først at skulle dukkes og næsten slukkes !
    Naturligvis er vi mange som har en viden, som er underkendt, fordi de der anser sig selv for værende dygtige og vidende autoriteter, ofte arbejder ud fra nogle færdige og vedtagne, samt overleverede normer og værdier, og har svært ved at anerkende at ethvert individ kan have nogle iboende evner og indsigter.
    Den dag politikerne stopper med at betegne andre mennesker, som de svageste.....har de måske forstået lidt mere om sig selv, og det system de selv vedligeholder, hvor vækst handler om penge, istedet for menneskelig vækst, i form af udvikling, livsglæde og energi.

  • 02.09.16 Stine
    Jeg er kæmpe fan!

    Det vender sig altid lidt inden i mig, hver gang jeg får kastet begrebet "mønsterbryder" efter mig. For for mig indikerer det at man bevidst bevæger sig uden for den, af samfundet forventede sti. For mig handler det mere om en tilsyneladende medfødt fanden-i-voldskhed. Igennem en opvækst med første anbringelse allerede som 14 dage gammel, misbrugsforældre med psykiske problemer, og mig som kasteboldt i det offentlige, udviklede jeg ret hurtigt en modvilje mod systemet, og den opfattelse at jeg på forhånd havde tabt livets kamp. Min egenrådighed og stædighed er blevet "my blessing - my curse". Jeg er gul og blå af at ramme panden mod en mur, men samtidig har det ført mig igennem stormen, og er mor til 2 fantastiske unger, snart dyrlæge, og snart alt muligt andet som min drivkraft har ført med sig.
    og den mest rammende kommentar jeg til dags dato har fået, gik på at jeg skulle holde op med at se mig selv som sær. For jeg har været et helt almindelige barn, der har handlet og reageret helt almindeligt på nogle ganske absurde situationer. Reaktionsmønstre som ikke passer i den velfungerende verden, men som min erfaring har lært mig, er ganske fortrinlig til at navigerer i en tilværelse, som alligevel aldrig opfører sig helt efter bogen.

    Og jeg elsker opfattelsen af at "vi" er en resurse, frem for noget en 5 årig har tegnet uden for stregerne.

  • 01.09.16 Conni
    Brændte børn kan noget.

    Ja de kan!
    Jeg er selv opvokset i en dysfunktionel familie med misbrug og stort omsorgssvigt til følge. Den manglende omsorg og nærvær gjorde tidligt, at jeg var nødt sådan "at være på", og den evige uro i familien at jeg altid var afventende og opmærksom på hvordan situationen nu var i ift til de "voksne". Det har idag gjort, at jeg har udviklet stor empati for "skæve" eksistenser i samfundet, og er ret hurtig til etablere en relation til dem. Er lidt skarpere end de fleste til at aflæse deres behov og "smerte" hvilket jeg tror skyldes, jeg selv ret tidlig selv følte mig "anderledes". Men min helt store personlige kompetance, er min evne til at reflektere, ikke så meget analysere ord og vendinger, som jeg hurtigt kan få noget destruktiv ud af, men reflektere over andres adfærd, selv små ændringer hos andre bliver registreret. Det lyder måske for andre at, jeg er lidt små paranoid, men i mit arbejde i psykiatrien er det nærmest en gave at have disse Kompetancer.

    Det kan måske lyde lidt narcissistisk at komme med sine egne erfaringer, men jeg er ret begejstret for artiklen. Det er sjældent at ligefrem blive bekræftet og anerkendt på de kompetancer, som man i et langt stykke i livet, startede med at blive kritiseret for, men heldigvis idag kan bruge konstruktivt og ikke føle sig så anderledes alligevel trods en lidt skæv start på livet.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også