Foto: Shutterstock

Nyt luftangreb i Gaza – næsten 200 døde

Dødstallet runder næsten 200 døde palæstinensere, der har mistet livet efter israelske luftangreb i det besatte område, Gaza.

Det er nu en uge siden Israel påbegyndte de voldsomme angreb mod palæstinenserne i det besatte Gaza. Beboerne i Gaza er vågnet op til luftalarmer og bombardementer fra det israelske luftvåben, der har kostet 197 palæstinensere livet, herunder 34 kvinder og 58 børn. På den anden side, så har 10 mennesker mistet livet i Israel, heraf to børn, oplyser DR.

En uge med bombardementer
Her til morgen indledte Israel 80 luftangreb i forskellige områder omkring Gaza by som modsvar på en række raketter affyret af Hamas mod den sydlige del af Israel. Dagens angreb fra Hamas kommer efter et rekordhøjt antal dødsfald bland palæstinensere, hvor 42 mennesker mistede livet i søndags ifølge myndighederne i Gaza.

Samir Al-Khatik der er redningsarbejder i Gaza udtaler til The Guardian: ”Jeg har ikke set det her niveau af ødelæggelse i mine 14 års arbejdsliv. Ikke engang krigen i 2014.”

En talsperson for det israelske militær fortæller, at dagens angreb var rettet mod en af Hamas’ ”militære undergrundsinfrastruktur”. Som følge af det styrtede den underjordiske anlæg sammen og det resulterede i civile boligers kollaps og dermed tab af mange menneskeliv.

Israelske styrker kan ikke sammenlignes med Hamas
Ifølge israelsk militær så har man i løbet af den seneste uge oplevet det højeste antal raketangreb på israelsk territorium, hvor flere end 3.000 raketter er fløjet ind over Israel. Set fra et militært perspektiv kan Hamas’ raketter og granater på ingen måde sammenlignes med Israels militær, der bland andet indebærer ”The Iron Dome”, der har afværget størstedelen af Hamas’ raketter.

DR’s mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund fortæller: ” Hamas’ primære våben er unøjagtige raketter, som bliver sendt mod tilfældige områder i Israel, mens Israel bomber med moderne kampfly, droner og kampvogne i Gaza-striben.”

Krigsforbrydelser og apartheid
Den palæstinensiske udenrigsminister, Riyad Al-Maliki anklagede til FN’s Sikkerhedsråd i søndagens møde, Israel for krigsforbrydelser og apartheid mod det palæstinensiske folk i Gaza. Mandags bombardementer kommer i kølvandet efter meldingen fra den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu om at en fredsaftale ikke er på bordet, og at den israelske operation i Gaza fortsætter på ubestemt tid, skriver DR.

I morgen møder EU’s udenrigsministre til et krisemøde omkring situationen om den israelsk-palæstinensiske konflikt.

 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.