- Jeg er glad og stolt over, at så bred en kreds af partier vil være med til at sikre, at vi løfter velfærden for vores børn, udsatte og ældre – og at København også i fremtiden kan udvikle sig som en enestående hovedstad med en lang grøn kystlinje mod sund og havn, og som en af verdens bedste byer at bo i, siger overborgmester Frank Jensen (S).Arkivfoto: Shutterstock

Omstridt ø-projekt får 400 millioner i ny budgetaftale

Kommunalt

02/09/2020 14:19

Pelle Lindegaard Bügel

Et flertal af partierne på Københavns Rådhus har i dag - onsdag den 2. september - indgået en budgetaftale for næste år. Heri er der afsat 400 millioner til en kunstig ø i Øresund.
Budgetaftalen 2021 for Københavns Kommune er på plads.   Bag aftalen står 38 af Borgerrepræsentationens 55 medlemmer, og her er det værd at bemærke, at både Enhedslisten - som Københavns næststørste parti og det tredjestørste parti Alternativet - begge står udenfor aftalen, da de allerede tidligt i diskussionerne meddelte, at de er imod Lynetteholm-projektet på grund af miljøhensyn.   Den holdning delte de øvrige partier på rådhuset ikke.  Som en del af budgetaftalen blev flertallet bag budgettet enige om at arbejde videre med planerne om at etablere den kunstige ø -  Lynetteholm - med tilhørende metro og vej - i Øresund mellem Nordhavn og Refshaleøen:   - Københavns Kommune skal sammen med staten arbejde videre med at etablere Lynetteholm mellem Nordhavn og Refshaleøen, hvor der skal være plads til 35.000 københavnere.    - Flertallet vil se på mulighederne for at udvide metroen, bygge en Østlig Ringvej, der skal lede bilerne væk fra bymidten.I kroner og øre er der i budgetaftalen sat 400 millioner kroner af som garanti til et grønt kystlandskab på Lynetteholm ud mod Øresund på størrelse med Valbyparken, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra partier bag aftalen på Københanvs Kommunes hjemmeside.   Bag aftalen står Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og partiet Fremad.   Aftalen i overskrifter ⦁ Udover beslutningen om at arbejde videre med Lynetteholm er der der afsat 450 millioner kroner til at implementere minumsnormeringer i daginstitutionerne fra 2022   ⦁ Der er også afsat 344 millioner over fire år til en social investeringsplan, der skal give socialområdet et løft med flere sagsbehandlere og bedre hjælp til udsatte børn og udsatte voksne    ⦁ For at sikre bedre omsorg for byens ældre får området 28,6 millioner kroner til at forebygge mistrivsel og ensomhed på byens plejehjem. Samtidig afsættes der også  penge til at opretholde serviceniveauet på praktisk hjælp i hjemmet og kvaliteten på maden til byens ældre medborgere   ⦁ 79 millioner kroner til at etablere landstrøm til krydstogtsskibe ved Ocean Kaj og Langelinie, heraf de 77 millioner som lån   ⦁ Hjælp til den del af erhvervslivet, der er ramt af coronakrisen. Syv millioner kroner årligt i fire år til at genoprette og udvikle turismen i København. Seks millioner kroner hvert år i fire år til at fjerne afgifter for udeservering og reklameskilte      

 

Mest Læste

Annonce