Markant dyk: Laveste udbud af sommerhuse i seks år

Infrastruktur

01/3/18 4:00

Boligsiden A/S

Det samlede antal af sommerhuse til salg i Danmark ligger otte procent under niveauet på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet i en marts måned har dermed ikke været lavere i seks år, viser nye udbudstal fra Boligsiden.dk.

Kalenderen melder om forår, og det betyder en øget aktivitet på markedet for sommerhussalg. Det ses blandt andet ved, at flere danskere har sat sommerhuset til salg henover den seneste måned. Helt præcist er udbuddet siden primo februar steget 2,5 procent, men sammenligner man det aktuelle udbud med antallet af sommerhuse til salg på samme tidspunkt sidste år, er der tale om et mærkbart fald på otte procent. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk.

Lige nu er der omkring 10.140 sommerhuse på markedet, og kaster man et blik på udbudstal fra indeværende årti, viser tallene, at antallet af salgsemner ikke har været lavere i en marts måned siden 2011. Årsagen til det lave niveau skal primært findes i et exceptionelt godt salg i 2017.

”Et fald i udbuddet kan tolkes på flere måder. Det kan være et tegn på, at færre vælger at forsøge at sælge, fordi markedet er på lavt blus, men i det her tilfælde skyldes det nærmere det modsatte. Årsagen er, at der ganske enkelt blev gjort et stort indhug i udbudsmassen henover sidste år, hvor en ændring i lånereglerne for sommerhuskøb gjorde det betragteligt billigere at købe sommerhus,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og fortsætter:

”Den stigning i udbuddet, vi har set henover den seneste måned, giver et fingerpeg om, at optimismen blandt sælgerne er intakt, og det vil vi uden tvivl kunne aflæse i salgstallene i den kommende sæson på sommerhusmarkedet. Kombineret med det årlige fald, er der stærke indikationer på, at det imponerende salg, vi så sidste år, fortsætter.”

En landsdækkende tendens

Det faldende udbud er en landsdækkende tendens, idet antallet af sommerhuse til salg nu er lavere i samtlige regioner. Helt præcist er der tale om regionale ændringer på mellem 5,7 og 12 procent.

I Region Midtjylland er det særligt værd at bemærke udviklingen i Syddjurs Kommune, hvor udbuddet er faldet 19 procent henover det seneste år samtidig med, at salget er steget 40 procent, når man sammenligner antallet af handler i 2016 og 2017. Lignende udvikling ses i kommuner som Ringkøbing-Skjern, Gribskov, Aalborg, Vesthimmerland, Guldborgsund, Odsherred, Varde og Tønder.

”Det betyder, at der ikke kun er blevet solgt en masse sommerhuse fra det eksisterende udbud, men at der også er trådt en masse nye sælgere ind på markedet, fordi både salgstiden og priserne nu er på et så gunstigt niveau, at det kan betale sig at sælge,” siger Birgit Daetz.

Øvrige nøgletal:

  • Udbuddet af villaer og rækkehuse er ligeledes faldende. Henover det seneste år gælder det en nedgang i antallet af salgsemner på 4,1 procent. Dog ses en mindre stigning siden sidste måned på 0,4 procent.
  • Samme tendens ses på markedet for ejerlejligheder, hvor udbuddet har taget et dyk på 1,5 procent henover det seneste år. Det største årlige fald ses i Region Sjælland, hvor der nu er 6,3 procent færre ejerlejligheder til salg. Henover den seneste måned er der på landsplan tale om en stigning på 0,6 procent.

Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden A/S. Mobil: 21210284, e-mail: [email protected]. Læs flere nyheder på Boligsiden.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.