Jesper Bengtson
Danmark tæller 6.031.699 indbyggere ved indgangen til andet halvår, viser den nye kvartalsopgørelse.
Danmark havde 6.031.699 indbyggere pr. 1. juli 2026. Det fremgår af Danmarks Statistiks kvartalsopgørelse, der bygger på registreringer i Det Centrale Personregister.
Opgørelsen dækker bevægelser i andet kvartal 2026: fødsler, dødsfald samt ind- og udvandring, fordelt på køn, alder, herkomst og bopælskommune. Det er de tal, som kommuner og regioner bruger til at planlægge dagtilbud, skoler, ældrepleje og sundhedsydelser og til at beregne bloktilskud.
Blandt de nye tal er, at Danmark nu tæller 1.212 personer, der er 100 år eller derover.
Ældre-andelen vokser fortsat
Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning fastslår, at den største vækst fortsat forventes at finde sted blandt de ældste aldersgrupper. Gruppen af 80-årige og derover udgjorde 5,7 procent af befolkningen i 2025 og ventes at nå over 8 procent i 2039.
Udviklingen har direkte konsekvenser for den kommunale opgaveløsning. Efter serviceloven skal kommunerne levere personlig og praktisk hjælp samt plejeboliger til borgere med varigt nedsat funktionsevne, og udgifterne stiger i takt med, at flere borgere når de aldre, hvor behovet for hjælp typisk indtræder. Samtidig lægger den voksende ældre-andel pres på regionernes udgifter til hospitalsbehandling og genoptræning.
Byerne trækker, landdistrikterne skrumper
Fordelingen af de mere end 6 millioner indbyggere er stadig skæv. Hovedstadsområdet er landets største sammenhængende byområde med 1.408.575 indbyggere i 2026, svarende til 23,4 procent af befolkningen. Området er vokset med 10 procent på ti år.
Også de øvrige større byer trækker borgere til sig. Andelen af befolkningen, der bor i byer med mindst 50.000 indbyggere, er steget fra 15,9 procent i 2016 til 18,3 procent i 2026, mens antallet af sådanne byområder er vokset fra ni til 11.
Modsat er andelen i landdistrikterne faldet fra 12,2 procent i 2016 til 11,2 procent i 2026, hvor 673.994 borgere bor i landdistrikter.
Store forskelle mellem kommunerne
Skævheden bliver ifølge Danmarks Statistiks kommunefremskrivning kun tydeligere de kommende år. Frem mod 2040 ventes 11 kommuner at få en befolkningstilvækst på over 10 procent, mens 42 kommuner ventes at få en negativ tilvækst. De vækstende kommuner ligger primært i Københavns omegn og i Østjylland.
Forskellen er allerede synlig i den historiske udvikling: Den kommune med den kraftigste vækst er over de seneste tre år vokset med 10,4 procent, mens den kommune med den største tilbagegang har mistet 5,9 procent af sine borgere.
For de kommuner, der taber indbyggere, betyder udviklingen både lavere skattegrundlag og pres på at opretholde skoler, dagtilbud og lokal service med færre borgere at fordele udgifterne på. For vækstkommunerne handler udfordringen om at bygge institutioner og boliger i takt med tilflytningen.
Danmarks Statistiks næste kvartalsopgørelse for befolkningen ventes offentliggjort i november 2026 og vil dække tredje kvartal.
