Jesper Bengtson
En skilsmisseaftale frigør ikke automatisk den ene part fra et fælles realkreditlån.
Når ægtefæller går fra hinanden, bliver boligen og det fælles realkreditlån ofte det tungeste punkt i opgøret. Mange tror, at en bodelingsaftale eller et nyt skøde flytter gælden med over til den part, der bliver boende. Det gør den ikke.
Så længe begge står som debitorer på lånet, hæfter begge over for realkreditinstituttet, uanset hvad parterne har aftalt indbyrdes. Den part, der er flyttet, kan derfor stadig blive mødt med et krav, hvis den anden ikke betaler.
Hvad betyder solidarisk hæftelse i praksis
Udgangspunktet i dansk ret er, at hver ægtefælle hæfter for sin egen gæld. Men har begge underskrevet et lån, opstår der solidarisk hæftelse. Det indebærer, som Ret&Råd beskriver, at “hver af ægtefællerne hæfter for den fulde gæld”. Kreditor kan altså kræve hele beløbet hos den ene part, hvis den anden ikke kan betale.
Separation eller skilsmisse ændrer ikke på det forhold. Hæftelsen følger låneaftalen, ikke civilstanden. Først når realkreditinstituttet skriftligt frigør den ene debitor, er den pågældende ude af gælden.
Boligvidenstjenesten Bolius beskriver den praktiske konsekvens sådan: “Er ejendommen ejet af begge parter, vil bank og realkreditinstitut typisk forlange, at begge parter også hæfter for eventuelle lån i ejendommen.”
Bodeling flytter ikke hæftelsen
Selve bodelingen handler om fordelingen mellem parterne, ikke om forholdet til kreditor. Udgangspunktet er, at nettoformuen deles ligeligt, og at fælles gæld trækkes fra, før delingen opgøres. Borger.dk formulerer det således: “Jeres nettoformue, altså de værdier, der er tilbage i boet, når eventuel gæld er trukket fra, deles lige over.”
En skriftlig bodelingsoverenskomst mellem ægtefæller er bindende for parterne indbyrdes. Den er ikke bindende for banken eller realkreditinstituttet. Vil den ene part overtage boligen og lånet alene, kræver det en særskilt godkendelse fra kreditor.
Debitorskifte kræver ny kreditvurdering
Processen hos realkreditinstituttet kaldes et debitorskifte. Den ene part træder ud af lånet, den anden overtager det alene. Men institutionen tager ikke stilling til den tilbageværende som ægtefælle, kun som enkelt låntager.
Reglerne er fælles for banker, realkreditinstitutter og ejendomskreditselskaber. Finanstilsynet har slået fast, at samtlige udbydere er omfattet af “pligten til at foretage kreditværdighedsvurdering, og beregne rådighedsbeløb, stressteste låntagers økonomi, og stille krav om passende udbetaling”.
Konkret skal den tilbageværende dokumentere en indkomst, der kan bære hele ydelsen alene. Instituttet ser på rådighedsbeløb, øvrig gæld og eventuelle børnebidrag, og låntagerens økonomi stresstestes mod rente- og bidragsstigninger. Falder vurderingen negativt ud, kan debitorskiftet afvises, selv om parterne er enige om fordelingen.
Hvad man gør, hvis den ene ikke kan stå alene på lånet
Kan den ene part ikke kreditgodkendes alene, er alternativerne som regel at omlægge lånet til en mindre hovedstol, inddrage en kautionist eller sælge boligen. En salgsløsning er den eneste, der med sikkerhed afslutter begge parters hæftelse, når lånet indfries ved overdragelsen.
Indtil et debitorskifte er gennemført, eller lånet er indfriet, bør der være klarhed over, hvem der betaler terminerne. Ubetalte ydelser rammer begge debitorers kreditvurdering, uanset hvem der bor i boligen.
En ansøgning om separation eller skilsmisse indgives digitalt til Familieretshuset og koster 875 kroner i 2026. Skal parterne have en vilkårsforhandling, kommer der et yderligere gebyr på 2.150 kroner, oplyser Familieretshuset. Familieretshuset træffer afgørelse om separation og skilsmisse, men løser ikke selv bodelingen, boligspørgsmålet eller hæftelsen over for banken.
