Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Netto og Dennis Knudsen advarer - hold jer fra dem!

Politi

27/02/2023 08:44

J. Bøgen

Det kan koste dig dyrt.

Om det er den buldrende inflation, de stigende energipriser eller måske et forsøg på at udnytte danskernes kærlighed til gode tilbud, skal undertegnede ikke kunne afgøre.

Sikkert er det dog, at stadig flere både kendispersonligheder og brands i stigende grad oplever, at der sendes beskeder ud eller oprettes konkurrencer eller sociale profiler i deres navn - vel at bemærke selvom de omtalte personer og brands ikke har noget som helst med det at gøre.

Ofte forsøger svindlerne at få ofrene til at trykke på et link, som så støvsuger den intetanende modtager for personlige informationer, og i værste tilfælde også persondata som CPR-nummer og bankoplysninger.

Måske er det, fordi vi er blevet mere opmærksomme på det. Måske er det, fordi butikker, brands og kendisser er blevet hurtigere til at advare os. Eller også er der simpelthen bare flere af disse svindelnumre i omløb for tiden.

Uanset hvad kan man i hvert fald læse en markant advarsel fra dagligvarebutikken Netto på den RIGTIGE facebookprofil for kæden.

I opslaget advarer kæden mod de lumske bagmænd:

"⛔ ADVARSEL ⛔
Vi oplever desværre at der er falske mails og sms'er i omløb.
Vi opfordrer alle til at slette indholdet og ikke klikke på links, som det I ser herunder."

Kendisfrisør beder om hjælp

Også den kendte frisør Dennis Knudsen er ude for at blive brugt til falske konkurrencer uden sit samtykke.

I et opslag på sin instagramprofil advarer han nemlig om, at nogen har oprettet en fupside i hans navn - og det kan gå hen at koste uheldige Dennis Knudsen-fans op til 399 kroner!

Derfor beder han også sine følgere om hjælp til at komme svindlen til livs:

"‼ ser I et opslag hvor Dennis Knudsen står som DENNIS KNUDSEN PRIVATE er det en FUP side ‼
De har kørt en konkurrence i en helt anden stil end os. Deltag / Køb IKKE, I bliver trukket 399,- Kr og får med garanti intet tilsendt. I handler IKKE med Dennis Knudsens webshop.
Vi har forsøgt at finde og anmelde opslaget og Fup siden, hvis I ser den - gør det. Tak!"

Mest Læste

Annonce