Forside Politik FAKTA: Europarådet holder øje med menneskerettigheder

FAKTA: Europarådet holder øje med menneskerettigheder

FAKTA: Europarådet holder øje med menneskerettigheder

47 lande er medlemmer af Europarådet, som holder øje med demokratiet og borgernes rettigheder i Europa. Læs om rådet her.

Lige nu læser andre

 Europarådet har hovedsæde i Strasbourg.
 
* 47 lande er medlemmer af Europarådet, heriblandt Tyrkiet. Danmark har været med i Europarådet siden oprettelsen i 1949.

* I 1950 vedtog de daværende medlemslande Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der skal sikre alle borgere i medlemslandene mod, at deres menneskerettigheder bliver krænket.
 
* Alle borgere i Europarådets medlemslande kan klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der også har hovedsæde i Strasbourg og hører under Europarådet.
 
* Menneskerettighedsdomstolen behandler sager, som vedrører overtrædelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Én dansk dommer arbejder ved Menneskerettighedsdomstolen.
 
* Europarådet har en ministerkomité, hvor den danske udenrigsminister er medlem, men i det daglige deltager den danske ambassadør i ministerkomitéens ugentlige møder.
 
* Europarådet har også en parlamentarisk forsamling, hvor ti danske folketingsmedlemmer udgør den danske delegation – fem som medlemmer og fem som suppleanter.
 
* Den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland har været generalsekretær for Europarådet siden 2009. 
 
* Danmark overtager formandskabet for Europarådet fra november 2017 og et halvt år frem.
 
* Danmark havde senest formandskabet for 20 år siden, da Rusland efter afslutningen på den kolde krig og Murens fald blev optaget i Europarådet.
 
Læs mere på rådets hjemmeside
 
Kilder: Europarådet og Udenrigsministeriet
 
/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK