Grænser nedbrydes. Verden bliver mindre. Viden, mennesker og varer bevæger sig på tværs af lande og regioner med en intensitet, der før syntes utopisk.
Globaliseringen vender op og ned på verden, som vi har kendt den. Ingen af samfundets sektorer går fri. Heller ikke velfærdssektoren.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Det danske svar på den globale udvikling kan og må ikke være at skærme os fra omverdenen i et romantisk forsøg på at genoplive 1980’ernes velfærdsfæstning.
Tværtimod.
Vi skal gribe de muligheder, globaliseringen giver, og åbne os mod verden. En nordisk velfærdsstat er nøglen, der kan fremtidssikre danskernes velfærd og velstand.
Vi skal genudvikle velfærdsmodellen
Den danske velfærdsstat er midt i en brydningstid. Globaliseringen byder især på to samfundsændringer, som har enorm betydning for indretningen af den danske velfærd:
1) Danmark skal nu konkurrere med Kina og Bangladesh om at producere den billigste skjorte. Det er en tabt kamp. Tiden hvor den danske velfærdsmotor kørte på landbrugs- og industrisektorens økonomiske benzin er forbi.
2) De danske grænser er ikke længere uigennemtrængelige. Velfærden bliver mere åben og tilgængelig end nogensinde før. For når mennesker bevæger sig over grænser, gør billetten til velfærden det også.
Men udviklingen kan vendes til noget positivt. I stedet for at stå på bagbenene og drømme om fortidens velfærdsarkitekter, skal vi bruge den nye, globale virkelighed til at udvikle og gentænke velfærden.
Skab en nordisk model
Det kræver først og fremmest, at vi bliver skarpe på finansieringen af den velfærd, vi gerne vil fortsætte med at kunne tilbyde. Her kommer vi ikke uden om viden og en veluddannet arbejdskraft.
Vores vigtigste ressource er mennesket. Dygtige medarbejdere i alle brancher, superuniversiteter, selvtænkende og samarbejdende samfundsborgere. Det er det, Danmark skal leve af. Hvis vi tør investere i uddannelse og forskning, vil vi have noget at byde på mange år ud i fremtiden.
Det kræver, at vi åbner os op mod verden og tør tænke velfærd i en kontekst, der går ud over den danske landegrænse. Ved at samtænke de nordiske landes velfærdsindsatser, kan vi imødekomme globaliseringen af velfærden, eje den og være på forkant.
Den fællesnordiske velfærdsarkitektur kan udmøntes i mange tiltag. Uhindret adgang til at studere på nordiske universiteter. Et nordisk statsborgerskab som supplement til det nationale, så rettigheder følger den frie bevægelighed mellem de nordiske lande. Toptunede nordiske sygehuse. Fælles forskningsprojekter, så nordiske teknologiløsninger kan eksporteres til resten af verden og højne kvaliteten af de personnære velfærdstilbud.
Norden som vidensmagt
Ved at pilotteste en fællesnordisk velfærdsstat, der satser massivt på uddannelse og forskning, vil vi imødekomme velfærds-globaliseringens nye præmisser og vende den til noget positivt. Vi kan blive en vidensmagt. Vi kan geare velfærdsstaten til den grænseløse verden. Vi kan få mere og bedre velfærd for pengene.
Norden er et godt sted at starte, fordi vores velfærdsmodeller og samfund i øvrigt ligner hinanden til forveksling. Men det nordiske samarbejde erstatter ikke visionen om et fælleseuropæisk velfærdsprojekt, hvor rettigheder og velfærdstilbud flyder på tværs af Europas grænser. Tværtimod skal et tættere nordisk velfærdsfællesskab være foregangsregion og motivere resten af Europa til at tænke i fælles velfærdsløsninger af høj kvalitet.
Den mikroskopiske velfærdsmodel
Det afgørende er, at vi tager bestik af den udvikling, der buldrer derudaf. Grænserne udviskes, og velfærden globaliseres. Som et lille og åbent samfund er vi nødt til at være på forkant og gå forrest i at samtænke velfærdsindsatser på tværs af landegrænser.
Verden bliver mindre. Det gør vores velfærdsmodel mikroskopisk. Men vi har potentialet for at udvikle en velfærdsviden, der kan bruges globalt.
Det kræver, at vi gearer vores velfærdsmodel til den globale virkelighed. Jo før vi indser det, desto flere muligheder kan vi hive ud af velfærdsglobaliseringen.
Jeg tror på den nordiske velfærdsstat.
