Hvert år løser landets kommunerne opgaver, de selv har udbudt og selv har vundet, for 585 millioner kroner.
Det kan være alt fra pleje på ældreområdet til pasning af grønne området.
OPS - Få overblik her
Når kommunen sender en opgave i udbud, bestemmer den samtidig, hvilke kriterier, der skal vægte og hvor meget. Kommunen kan også selv byde på opgaven. Det hedder kontrolbud.
I 2012 udbød Sorø Kommune sine vej- og parkopgaver. En privat leverandør gav et tilbud på 81 millioner kroner, mens kommunens eget kontrolbud lød på 99 millioner. Et flertal i byrådet valgte efterfølgende at annullere udbuddet med henvisning til, at kommunens budget var på 80 millioner kroner. Samtidig besluttede kommunen at beholde sin egen løsning af opgaven.
Den daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fik et såkaldt paragraf 20-spørgsmål - var kommunens kontrolbud var lovlig? Det var det. Men processen omkring kommunernes kontrolbud er svær for virksomhederne.
- Virksomhederne oplever desværre ofte, at gennemsigtigheden er ringe – og at kommunerne ikke altid overholder de spilleregler, som de selv sætter op. Formålet med at lave et kontrolbud bør naturligvis være at sikre en fair konkurrence, så vi sikrer os at borgerne får det bedste for skattekronerne, siger branchedirektør Mette Rose Skaksen, DI Service.
Svært at gennemskue
Sektordirektør i NCC Vejservice, Ivan Pedersen, der hvert år løser kommunale driftsopgaver for mellem 75 og 100 millioner kroner, nikker genkendende til problematikken med kommunernes kontrolbud. Han er generelt glad for sit samarbejde med landets kommuner men ærgerlig over, at nogle kommunale udbud er svære at gennemskue.
DI - Dansk Industri
Erhvervslivets brancefællesskab, DI, er redaktør for eget indhold på DenOffentlige.
- I entreprenørbranchen er der ind i mellem en fornemmelse af, at det er nogle lidt uigennemskuelige ”bløde parametre”, vi bliver målt på. Priserne er vi ikke i tvivl om, at vi kan være med på, siger han.
For at forbedre processen omkring kommunernes kontrolbud har DI sammen med Dansk Erhverv og Dansk Byggeri udarbejdet seks anbefalinger til, hvordan kommunerne kan forbedre kvaliteten og dermed af udbudsprocesserne.
Og det er rigtig glædeligt, siger sektordirektøren for NCC Vejservice, hvis 150 medarbejdere typisk løser kommunale opgaver som ’vejens viceværter’ og dem, der slår græs på grønne områder.
- Der er enighed i entreprenørbranchen om, at vi har brug for fokus på det her område. Hvis de seks anbefalinger bliver gennemført, er der en mere transparent proces – og dermed vil man kunne komme de fornemmelser, vi har, til livs, siger han.
Hvad er problemet?
Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger man på, at kommunernes egne vundne kontrolbud med 585 millioner kroner fylder relativ lidt i forhold til de 60 milliarder kroner, der hvert år konkurrenceudsættes kommunale opgaver for.
KL ser heller ikke umiddelbart nogen grund til at lave om i den måde, reglerne om kommunernes kontrolbud fungerer på.
- Der findes en grundig og detaljeret bekendtgørelse og vejledning. Men vi taler naturligvis gerne med parterne bag anbefalingerne om, hvordan vi kan løse de udfordringer, som leverandørerne oplever, siger specialkonsulent Susanne Nørlund Munk, KL.
Den nye regering har i sit regeringsgrundlag allerede nu kig på området omkring kommunale udbud, og det glæder branchedirektøren i DI Service.
- Vi skal forskelsbehandlingen til livs. Derfor lancerer vi nu sammen med de andre erhvervsorganisationer en række anbefalinger til kommunerne om ”det gode kontrolbud” hvor vi også fremhæver nogle af de gode erfaringer, der heldigvis også er. Hvis det på sigt kan give anledning til en tydeliggørelse af reglerne, så er det noget, som vi vil hilse velkommen, siger Mette Rose Skaksen.
