De politiske partier står i kø for at fortælle, hvor Danmark skal hen, hvis de får magten efter valget. Foto: Shutterstock
De politiske partier står i kø for at fortælle, hvor Danmark skal hen, hvis de får magten efter valget. Foto: Shutterstock

Skatten skal ned og efterlønnen skal væk - her er Radikales forslag

Politik

10/08/2022 08:46

J. Bøgen

"Situationen er mere alvorlig, end mange indser," lyder det fra partiet.

Det lugter mildest talt af valgkamp i dansk politik.

I starten af ugen er både Dansk Folkeparti og Venstre kommet med planer for forskellige områder, og nu melder Radikale sig på banen med en 2030-plan.

En plan, der både indeholder et farvel til efterlønnen, sænkede skatter og en barbering af rentefradraget for boligejere.

Overordnet set regner partiet med at øge arbejdsudbuddet med 23.000 danskere frem mod 2030 - en forøgelse, der er nødvendig, siger partiets leder, Sofie Carsten Nielsen, i et interview med Berlingske.

For de flere hænder på arbejdsmarkedet skal give et større økonomisk råderum til at sænke skatten på nye investeringer i for eksempel klima, forskning, sundhed og undervisning.

En håndsrækning til de blå partier

Spørger man TV 2's politiske kommentator, Hans Redder, er det ikke en 2030-plan, der vil vække begejstring blandt de røde partier.

"Socialdemokraterne vil ikke bryde sig om det her, SF vil ikke bryde sig om det, og Enhedslisten vil ikke kunne være i nærheden af at lægge stemmer til," siger han til netop TV 2.

Han vurderer, at udspillet er et forsøg på at vise de blå partier, at der altså er et parti i midten af det politiske spektrum, som gerne vil bygge bro mellem blokkene - måske endda danne en regering over midten af dansk politik.

Hvordan det ender med at gå, vil tiden vise. Sikkert er det i hvert fald, at Radikale har truet med at vælge S-regeringen, hvis der ikke bliver udskrevet valg senest d. 4. oktober.

Mest Læste

Annonce