Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tidligere minister afslører: Nærmest råbte i telefonen under krise

Politik

21/02/2023 12:46

J. Bøgen

En ny bog om den daværende regering kaster nyt lys over dramaerne bag kulisserne.

I en ny bog fra tidligere minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille løfter den garvede politiker sløret for, hvor højt bølgerne gik, da den daværende VLAK-regering begyndte at falde fra hinanden.

Bogen beskriver mytteri i Liberal Alliance og en snak med daværende partiformand Anders Samuelsen om, hvorvidt Ammitzbøll-Bille skulle overtage som partiformand, hvilket Samuelsen nægtede.

Midt under regeringskrisen i julen 2017 sad ministre i Liberal Alliance og skålede på en café tæt på Nyhavn i København - lykkeligt uvidende om, at deres problemer først for alvor skulle til at tage fart.

For lige om hjørnet ventede sammenbruddet i forhandlingerne om en skatteaftale, hvilket skulle blive billedet på VLAK-regeringens deroute.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille var økonomi- og indenrigsminister på det tidspunkt, og i bogen beskriver han blandt højspændte opgør med Dansk Folkeparti.

Især med den daværende DF-formand, Kristian Thulesen Dahl.

“Vi skåler, ønsker hinanden tillykke med dagens sejr og hygger nogle timer i sikker forvisning om, at nu er vores tid endelig kommet.”

“Men vi tager fejl. De største problemer med topskattespørgsmålet ligger ikke bag os. De ligger lige om hjørnet.”

“I morgen er der atter en dag, og Kristian Thulesen Dahl er kun lige begyndt afstraffelsen af de besværlige LA’ere,” står der i bogen, der ifølge TV2 beskriver både intriger, bedrag og beskidte angreb.

'Jeg er statsminister!'

Liberal Alliance fik nærmest truet sig med i VLAK-regeringen, men undervejs i regeringsperioden fik daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (M, dengang V) øjensynlig nok.

Bogen beskriver nemlig en scene, hvor Løkke på et tidspunkt mister fatningen, fordi Samuelsen og Ammitzbøll-Bille nægter at dukke op til et møde.

“‘Jeg er statsminister i Danmark’, nærmest råber han ind i telefonen,” står der i bogen.

Generelt blev der spillet med musklerne fra LA's side i løbet af tiden i regeringen, og partiet endte endda med at lancere det noget besynderlige synspunkt, at de ikke ville stemme for deres egen regerings finanslov - kun hvis de fik deres vilje i forhold til partiets krav.

VLAK-regeringen er nu fortid, og Anders Samuelsen blev ikke genvalgt til Folketinget ved det efterfølgende valg.

Bogen ‘Insider – Fire år med Løkke’ udkommer på forlaget People’s Press.

Mest Læste

Annonce