Presset på de faglige ledere vokser

Først var chefen den dygtige håndværker, der blev forfremmet, men ikke nødvendigvis vidste så meget om budgetter, styring eller medarbejdertrivsel. Så fik vi New Public Managements ’regnearksdrenge’. Professionelle, akademiske ledere, der kunne det der med budgetter og styring, men manglede faglige visioner og indsigt og heller ikke nødvendigvis vidste så meget om medarbejdertrivsel og motivation.

Nu svinger pendulet igen mod ledere, der har en faglig baggrund i det fag, de leder, og har toppet lederjobbet med diplom- og mastergrader i ledelse. De kan både det med regneark og styring og kender til medarbejdertrivsel og motivation, men fremfor alt har de faglige visioner – de ledere, der i ledelsesterminologien kaldes for ’fagprofessionelle ledere, der bedriver faglig ledelse’.

Hvorfor fagprofessionelle som ledere?

Måske er det indlysende for medlemmerne af Kost & Ernæringsforbundet, hvorfor en ingeniør eller en cand.polit. ikke kan stå i spidsen for produktionen af maden på sygehuset eller ældreområdet i kommunen. Men hvorfor egentlig ikke? Hvorfor er fagprofessionelle ledere bedre?

- Det kan ingeniøren ikke, fordi han netop ikke har det faglige kendskab til hverken opgaven eller medarbejderne. I dag taler vi om betydningen af faglig ledelse i en erkendelse af, at kompleksiteten og kravene til alle ansatte er steget betragteligt. Kravene om faglig viden, højt tempo og økonomisk pres gør, at langt fra alle kan følge med. Og derfor har medarbejderne brug for en leder tæt på, som kan prioritere fagligt for dem.

Det mener Søren Voxted, lektor ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet og forfatter til bogen Faglig Ledelse i offentlige organisationer fra 2016.

Vær tæt på medarbejderne

Diskussionen om betydningen af faglig ledelse har levet i nogle år, fordi de offentlige ydelser bliver stadig mere specialiserede. Det gælder også kost og ernæring. Fordi fokus på trivsel og motivation vokser i takt med stresssygemeldingernes himmelflugt. Og fordi balancen mellem selvledelse, medledelse og faglig ledelse er svær at finde.

- Vi hører i hvert fald medarbejdere efterspørge en faglig leder tæt på, som kan prioritere, siger Søren Voxted.

- Tidligere var en faglig leder ’den bedste blandt ligemænd’, men i dag har vi en version 2.0, der definerer en faglig leder som den, der oversætter og omsætter de politiske og strategiske mål i hverdagens drift. Hvis den politiske målsætning er at levere sund og nærende kost til ældre i kommunen, står den faglige leder på mål for, at det bliver udmøntet. Det kræver altså et fagligt kendskab til kerneopgaven – en, som kan overskue konsekvensen af de strategiske og politiske mål. Det kræver kendskab til professionen og viden om, hvilke krav man kan stille til dem, der arbejder i den. Derfor kan ingeniøren ikke være den leder, fastslår han.

Lederen skal skabe mening i arbejdet

Den største udfordring for den faglige leder er ifølge Søren Voxted relationen til de ansatte.

- Lederen kan godt slå ud med armene og sige: ”Jeg har fuld tiltro til, at de fagprofessionelle kan løse opgaven”.

Men den slags ’afvæbnende anerkendelse’, som han kalder det, holder ikke længere.

- Lederen skal skabe mening i arbejdet. Og det er her, relationen har afgørende betydning. Det er ikke noget, man kan læse sig til på en lederuddannelse.

Hvordan lærer man det så?

Ifølge Søren Voxted er svaret kontroversielt. Han tror, det handler om at genopfinde rollen som den autoritære leder.

- Holdningen hos lederen skal være: Jeg sætter jeg holdet og facilliterer, at I løser opgaven.  Lederen skal helt eksplicit og tydeligt give udtryk for, hvilken faglig kvalitet i opgaven hun ønsker. Det strider lodret mod den herskende teori om tillidsskabende ledelse. Og så er vi tilbage ved kompleksiteten og de voksende krav. De er forklaringen på behovet for mere autoritær ledelse, mener han.

- Vi kan ikke forvente, at de ansatte honorerer dem gennem selvledelse og medledelse. Nogle kan, men mange står af. Det ser vi på antallet af syge- og stressmeldinger.

Drift og strategi er ikke modsætninger

Du siger, at lederne skal kunne indfri de strategiske og politiske mål. Hvis hele opmærksomheden er rettet mod at lede medarbejderne i driften, hvad så med det lange lys?

- Her må jeg presse lederne lidt. For drift og strategi er ikke hinandens modsætninger. Det handler om at prioritere, og de skal kunne dokumentere og kommunikere deres faglighed opad i systemet, blandt andet til politikerne. De kan f.eks. sige: ”Vi kan godt lave færdigretter, som holder i syv dage, men vi mener ikke, at det er den bedste løsning for borgerne”.

Hvis man som leder ikke kan dokumentere og kommunikere sin faglighed, kommer man ikke langt med sine strategiske målsætninger, mener Søren Voxted.

- Der skal jo være en overensstemmelse mellem den faglige kvalitet og den udvikling, der har til formål at efterleve de politiske og strategiske målsætninger.  Hvis de fagprofessionelle kan levere velsmagende og nærende kost, fremstillet under forhold, man ikke bliver syg af, og politikerne så vælger at skære ned, og kvaliteten forringes, så skal lederne kunne dokumentere og argumentere for de faglige konsekvenser af den beslutning. ”Hvis vi skal spare mere, er vi nødt til at slække på hygiejnen. Og så dør flere af de gamle på plejehjemmet”.

- Den melding vil politikerne forstå, men sådan kommunikerer de fagprofessionelle ledere ikke. Det vil jeg gerne have dem til. Og ja, det kræver mod, vedgår Søren Voxted.

Artiklen bliver bragt i Kost & Ernæringsforbundets fagblad Kost, Ernæring & Sundhed 3/2018.