Foto: Shutterstock

Regeringen bekræfter: Nu kræver det en negativ test

Fremover skal man kunne fremvise en negativ coronatest.

Det er myndighedernes vurdering, at risikoen for spredning af virusvarianten B 1.351 er øget i grænselandet. Derfor skærper regeringen nu indrejserestriktionerne og test- og isolationskravet for indrejsende i Danmark fra grænselandet som følge af den aktuelle situation.

Det fortæller Justitsministeriet i en pressemeddelelse mandg formiddag. 

"Regeringen har løbende indført skærpede indrejserestriktionerne på baggrund af udbredelsen af nye mutationer af COVID-19. Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, har nu vurderet, at der i den aktuelle situation er behov for at skærpe indrejserestriktionerne for indrejsende fra grænselandet samt test- og isolationskravet efter indrejse i Danmark," skriver Justitsministeriet 

"Det skyldes, at der fra myndighedernes side vurderes at være risiko for, at virusvarianten B.1.351, der oprindelig blev påvist i Sydafrika, kan sprede sig ved indrejse fra grænselandet."

Kræver negativ test

Derfor vil regeringen for det første indføre skærpede indrejsekrav for personer fra grænselandet (dvs. Slesvig-Holsten, Sydsverige (Blekinge og Skåne len) og Västsverige (Hallands og Västra Götalands len), således at de, som indrejser med et anerkendelsesværdigt formål, ved indrejsen skal kunne fremvise en negativ test foretaget højst 72 timer før indrejsen. Efter de gældende regler er der krav om, at testen højst må være foretaget syv dage før indrejsetidspunktet.

Derudover skærpes reglerne for test- og isolationskrav efter indrejse i Danmark for personer, herunder danskere, der har arbejde, skal levere en tjenesteydelse, besøge en nærtstående eller har bopæl i grænselandet. Efter de gældende regler er der under visse betingelser adgang til at fravige de i øvrigt gældende test- og isolationskrav efter indrejse i Danmark, hvis de pågældende kan fremvise en negativ test, der højst er syv dage gammel. Denne regel strammes nu op, således at kravet bliver, at denne test højst må være 72 timer gammel.

Ændringerne træder i kraft den 17. februar 2021. Indtil den 17. februar vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, oplyses det. 

Justitsminister Nick Hækkerup (S) slår i pressemeddelelsen fast, at de nye mutations i hans optik udgør en trussel.

”Vi står i en afgørende tid, hvor det er bydende nødvendigt for os at begrænse introduktionen og spredningen af nye, mere smitsomme virusvarianter fra udlandet. Nye varianter udgør en trussel mod en gradvis genåbning af samfundet."

"På baggrund af myndighedernes anbefalinger skærper vi derfor fra den 17. februar test- og isolationskravet for personer, der rejser til Danmark efter at have opholdt sig i grænselandet, så vi øger muligheden for at opspore og bremse smitte."

"Jeg har forståelse for, at det kan skabe udfordringer og irritation for dem, der bor i grænselandet og eksempelvis arbejder på den anden side af grænsen. Men vi kan ganske enkelt ikke risikere at sætte den danske indsats mod COVID-19 over styr, og derfor er vi nødsaget til at stramme reglerne igen,” understreger justitsministeren. 

Sundhedsministeren knytter også en kommentar.     

“Det er vigtigt, at folk, der bor og arbejder i grænselandet, kan krydse grænsen, og det har regeringen forståelse for. Men det er også vigtigt at beskytte Danmark mod virusvarianter, der kan skabe større usikkerhed i epidemien. Derfor er det nødvendigt at skærpe kravene om test for personer, der bevæger sig i grænselandet," udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.