Danske Studerendes Fællesråd (DSF) frygter også, at besparelserne vil gå udover eleverne. Foto: Jakob Dall

Regeringen: Uddannelser skal betale for mere politi

Ifølge regeringens udspil til en ny politiaftale skal landets uddannelsesinstitutioner være med til at betale gildet. Det vækker langtfra begejstring hos uddannelsernes brancheforeninger.

550 millioner kroner skal landets gymnasiale og videregående uddannelser aflevere til politiet over de næste fire år. 
 
Ikke for bøder eller ulovligheder, men fordi regeringen i deres nye forslag til ny rammeaftale for politiet blandt andet vil etablere 20 nye nærpolitistationer.
 
Ifølge regeringens udspil kommer pengene direkte fra uddannelsesinstitutionernes markedsføringsbudget. Derfor vil man måske fremover støde ind i færre reklamer i aviser, blade og ved busstoppesteder fra uddannelsesinstitutionerne.

 

- Det kan gå udover driften

Uddannelsernes brancheforeninger er lunkne ved idéén, om at netop deres medlemmer skal være med til at betale for en ny politiaftale.
 
- Vi skal vælge imellem at droppe eksempelvis åbent hus-arrangementer, hvor de unge kan blive kloge på de valg, de står overfor eller online rådgivning på chat, som har hjulpet mange i coronatiden eller  generelt de mange andre aktiviteter, som er med til at sikre, at de unge rammer rigtigt med deres valg, lyder kritikken  i en pressemeddelelse fra Danske Professionshøjskoler, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
 
Der er også bitterhed at spore over, at regeringen ikke har inddraget uddannelsesinstitutioner i planlægningen af besparelserne på uddannelserne.
De frygter også, at pengene bliver taget fra selve driften af skolerne.
 
- Vi har ikke været inddraget i, hvordan tallene for besparelserne er regnet ud. Vi ved ikke, hvordan regeringen når frem til, at vi uden videre kan spare så store beløb. Vi har tidligere gransket det, regeringen kalder markedsføringsudgifter.
 
- Dengang dækkede det over udgifter til helt almindelig drift af information til studerende og elever, vedligeholdelse af hjemmesider og anden nødvendig drift, som skal fungere på en moderne uddannelsesinstitution, skriver brancheforeningerne i pressemeddelelsen.
 
Ifølge regeringens udspil skal uddannelserne næste år aflevere 100 millioner samt 150 millioner kroner hvert år i de følgende tre år.

Økonomien bag regeringens udspil til en ny politiaftale.

 

 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 30.09.20 Uddannelse
    Syv fremragende undervisere bliver hyldet med Undervisningsprisen

    H.K.H Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen uddeler Undervisningsprisen til syv af Danmarks dygtigste undervisere. Underviserne, der i alt modtager 3,5 mio. kr., bliver hyldet for deres evne til at inddrage, inspirere og pirre nysgerrigheden hos de studerende

  • 27.09.20 Uddannelse
    Alt for mange elever består ikke dansk og matematik

    Op mod hver tiende elev består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Det er triste tal, som er uforandrede i de sidste 5 år, mener Dansk Industri, som nu foreslår, at der årligt sættes 200 millioner kroner af til de af landets skoler, hvor flest dumper i de to vigtige fag.

  • 27.09.20 Uddannelse
    Gymnasieelever: Høje karakterer er vigtigere end venner og at lære noget nyt

    Hver fjerde gymnasieelev har større fokus på at få høje karakterer end på gode venner og muligheden for at lære noget nyt. Det viser en undersøgelse blandt elever, der er i gang med sidste år i gymnasiet. Uddannelses- og forskningsministeren er klar til at lave optagelsessystemet om.

  • 20.08.20 Uddannelse
    Ny uddannelse med løn skal give akademikere mulighed for at blive pædagoger

    Mens det er svært for mange akademikere at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er der mangel på pædagoger. Forslag om ny merituddannelse, der støttes af to københavnske borgmestre, kan gøre bachelorer til pædagoger på godt to år med løn under uddannelsen.

  • 29.07.20 Uddannelse
    Kvinderne mangler på STEM-studierne

    Trods et øget fokus på at få flere kvinder til at vælge en STEM-uddannelse, ser vi i år kun en meget lille stigning i andelen af kvindelige studerende på STEM-uddannelserne. Det ærgrer Ledernes uddannelseschef, Thomas Christensen.