Regeringens nye redningspakke kommer til at gavne 40.000 virksomheder i region Sjælland

Coronakrisen har store konsekvenser for erhvervslivet i region Sjælland, men de nye redningspakker kommer også til at gøre en stor forskel for virksomhederne. I alt anslås det, at ca. 40.000 virksomhederne får gavn af den seneste pakke for mindre virksomheder.

Regeringen har lanceret en række hjælpepakker til erhvervslivet. Den seneste er en kæmpe håndsrækning til de mindre virksomheder med under 10 ansatte, som udgør ca. 97% af virksomhederne i Region Sjælland.

- Vi står i en ekstraordinær situation lige nu, hvor erhvervslivet er meget hårdt ramt. Heldigvis er Danmark i en situation, hvor staten også kan aktivere en ekstraordinær pose penge til de mindre virksomheder og vi vil gerne takke for den ekstraordinært hurtige reaktion som Regeringen og Folketinget har magtet at sætte i gang for de små virksomheder. Det har kæmpe betydning for region Sjælland, hvor den gruppe udgør stort set hele erhvervslivet, udtaler John Brædder, formand for Erhvervshus Sjælland og borgmester i Guldborgsund Kommune.

Krisen rammer alle virksomheder, men der er særlige grupper, som bliver ekstraordinært ramt. Det er fx hoteller, restauration, operationel service og de dele af detailhandlen, der ikke er fødevarer. I alt estimeres det, at ca. 7.000 virksomheder i region Sjælland hører til særligt udsatte brancher, som i den nye pakke efter planen får en ekstra håndsrækning i form af bl.a. støtte til faste udgifter, som fx husleje.

- Der er en række virksomheder, som fra den ene dag til den anden gik fra at have en rigtig sund forretning til ingen omsætning at have. Det er voldsomt, og dem holder den her pakke i særlig grad hånden under, så de ikke går konkurs, men til gengæld har en forretning, når kunderne vender tilbage efter karantæneperioden, udtaler John Brædder.

Men rigtig mange virksomheder vil stadig stå i en svær situation, og det er derfor afgørende, at man handler nu som virksomhedsejer. Og Erhvervshuset har et dedikeret team af medarbejdere siddende klar til at hjælpe.

- Man skal selvfølgelig sørge for at få gavn af de her støtteordninger. Det er ikke muligt at ansøge endnu, men så snart det er, skal man søge. Og så er der mange svære handlinger omkring alt fra personale til finansiering, som man skal tage action på lige nu. Erhvervshusets forretningsudviklere sidder klar til at vejlede, ganske gratis og uvildigt og med rent fokus på det bedste for forretningen. For det er svære valg, udtaler formanden for Erhvervshus Sjælland.

Helt grundlæggende er der nogle ting, man som virksomhed skal være opmærksom på i en krise som denne.

- For det første er det vigtigt, at man ikke stikker hovedet i busken, men tør se udfordringerne i øjnene. Man skal sørge for at ringe og tale med banken om tingene og lægge en plan for økonomien. For det andet skal man kigge på, hvad man gør, når hjulene går i gang igen. Hvilke behov man har til den tid? Ingen kender fremtiden, men det handler om at være så forberedt som muligt, så kommer man også bedst igennem, udtaler John Brædder.

Selvom samfundet står i en ekstraordinært svær situation, så er John Brædder dog optimistisk på Danmarks og region Sjællands vegne.

- Vi er i erhvervslivet langt bedre polstret, end vi var under finanskrisen. Bankerne er bedre stillet, og virksomheder er bedre gearet til at håndtere en krise. Men nogle virksomheder kommer til at lukke, og så handler det om at gøre det bedst muligt. Vi står klar både med viden og erfaring til både dem der står i en dyb krise, og dem som er udfordret, men har mere at stå imod med, udtaler John Brædder.

Den nye pakke er endnu ikke vedtaget, men forventes at være forhandlet på plads i de kommende dage, og kommer efter planen til at gælde med tilbagevirkende kraft. Alle vejledninger omkring redningspakken lægges på virksomhedsguiden.dk

Emneord: coronakrise, hjælpepakke, Erhvervsliv, John Brædder

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 26.03.20 Sundhed
    SSI får millionbevilling til styrket overvågning af infektioner og smitsomme sygdomme

    Statens Serum Institut har fået 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden som bidrag til at udvikle det digitale infektionsberedskab i Danmark. Udviklingen skal medvirke til at nye infektiøse trusler opdages hurtigere og smittespredning begrænses.

  • 26.03.20 Sundhed
    Sundhedsstyrelsen: 11 gode råd til trivsel og mental sundhed

    For mange personer kan det være en udfordring, at mange af de vante rammer i samfundet er ændret under COVID-19 epidemien. Det kan påvirke ens livskvalitet og trivsel. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 11 gode råd til, hvad man kan gøre for at fastholde og styrke sin egen trivsel og mentale sundhed.

  • 24.03.20 Kultur
    Lukning af antenne-tv-signaler udskydes

    Lukningen af antenne-tv-signaler bliver nu udskudt til 2. juni, så ingen risikerer at miste tv-signalet ved udgangen af marts. Bred opbakning fra mobiloperatørerne og tv-distributørerne har gjort udskydelsen mulig.

  • 24.03.20 Kommunalt
    Det kommunale Danmark arbejder

    KL skønner, at ca. 200.000 kommunalt ansatte møder på arbejde hver dag trods coronakrisen. Derudover arbejder et stort antal hjemmefra. Ny kampagne sender en stor tak til medarbejderne for deres helt nødvendige indsats.

  • 20.03.20 Politik
    Lederne: Vigtig hjælpepakke til dansk erhvervsliv

    edernes Hovedorganisation roser den massive hjælpepakke til erhvervslivet, som alle partier i Folketinget er blevet enige om. Det er et meget stærkt signal om, at politikerne vil gøre meget for at hjælpe virksomhederne og lønmodtagerne så skånsomt som muligt gennem corona-krisen.