Foto: FOA
Foto: FOA

FOA om kviktests: Få det nu fikset

Social

29/1/21 9:57

Theis

Politikere og myndigheder taler varmt om ældreområdet, men når det gælder kviktest på plejecentrene, venter vi stadig. Det er for ringe, mener FOA.

Kviktests af beboere, pårørende og ansatte er helt centralt, hvis vi skal holde corona-smitten ude af plejecentrene og give de ældre mulighed for et socialt liv igen. Alligevel halter de stadig. Nu kræver de ansattes fagforening FOA, at myndighederne tager sig sammen og en gang for alle får løst problemet.

”Jeg er efterhånden træt af at høre den ene politiker efter den anden tale varmt om, hvordan de ældre har brug for besøg og om den store indsats, de plejeansatte gør - alligevel har vi her snart et år efter, pandemien brød ud, stadig ikke fået løst problemet med at tilbyde kviktest på plejecentrene. Vores tålmodighed er efterhånden brugt op. Der er desværre ikke andre måder at sige det på. Fraværet af en ordentlig teststrategi koster liv,” fastslår Torben Hollmann, sektorformand for de social- og sundhedsansatte i FOA.

Ifølge Kommunernes Landsforening var situationen så sent som i går aftes, at 22 kommuner ikke har kunnet rekvirere de antigentests fra de private leverandører, som de har brug for, og yderligere 17 kommuner har fået at vide, at de må vente fem dage på deres tests.

”Det er fuldstændigt uacceptabelt, at vi stadig kæmper med den slags problemer, og situationen bliver endnu mere absurd, fordi vi ved, at landets plejecentre er propfulde af dygtige sundhedsprofessionelle, som kan foretage de tests, vi har så hårdt brug for. Hvad venter politikere og myndigheder på? Det går over min forstand,” siger Torben Hollmann.

Torben Hollmann bemærker, at det kan være svært umiddelbart at gennemskue, hvem der faktisk har ansvaret for, at teststrategien sejler, som den gør, men at det måske er en del af problemet.

”Jeg kan se, at justitsministeren mundhugges med kommunerne, mens både sundhedsministeren og ældreministeren lader til også at heppe på tests. Vi er sådan set ligeglade med, hvem der har aben lige nu. Vi siger bare: Få det nu fikset. Vi kan ikke vente længere,” fastslår Torben Hollmann.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.