"Nogle gange har beboerne bare brug for en, der lytter," fortæller Mike Pedersen, der har været vagt på psykiatriske bosteder for dobbeltdiagnosticerede i syv år. Foto: PR.

Med vagt på job i psykiatrien: "Han råbte, at jeg skulle slå ham ihjel"

Social

19/01/2021 10:29

Theis

Mange psykiatriske hospitaler og bosteder benytter sig af private vagtfirmaer for at øge sikkerheden for personale og patienter, og i nogle tilfælde står vagterne sågar alene med ansvaret for beboerne.

Når bosteder benytter sig af eksterne vagtfirmaer til opsyn om natten, er det med beboernes tryghed for øje. Det er nemlig vigtigt, at der hele tiden er nogen, der kan tilkalde hjælp eller blot lægge øre til beboernes kvaler. Mike Pedersen har i 7 år arbejdet som vagt indenfor psykiatrien, og er leder for sikkerhedsvagtopgaver hos JP VAGT. Han arbejder på et bosted for dobbeltdiagnosticerede, det vil sige mennesker med både psykisk lidelse og misbrug.

"Jeg arbejder som nattevagt på et bosted, hvor beboerne kan komme og gå, som de vil. Vores opgave er at holde ro og orden, når det daglige personale er gået hjem. Vi skal sørge for, at beboerne har det godt, og vi er klar til at tilkalde ambulance, hvis der bliver brug for det," siger Mike Pedersen, og fortsætter:

"Nogle gange har beboerne bare brug for en, der lytter. Vi skal ikke forbedre dem eller for eksempel holde styr på, om de tager deres medicin, så vi kan få nogle uformelle snakke om, hvad end de har brug for at komme ud med."

Der er mange fordomme om sikkerhedsvagter

Jack Sejr Pedersen er direktør for JP VAGT, som afsætter vagter til psykiatrien flere steder på Sjælland. Han er glad for, at hans ansatte kan være med til at skabe tryghed i institutionerne, men han har også oplevet en del skepsis.

"Jeg tror, at mange forestiller sig, at sikkerhedsvagter er sådan nogen dørmænd med store tatoveringer, der smider rundt med folk. Sådan er det selvfølgelig ikke. Magtanvendelse er absolut sidste udvej for os, og vores medarbejdere er uddannede i konfliktnedtrapning. Vi oplever, at det sundhedsfaglige personale bliver positivt overraskede over os, og vi har fået opbygget et rigtig godt samarbejde med dem," forklarer Jack Sejr Pedersen.

”Han råbte, at jeg skulle slå ham ihjel”

For Mike Pedersen er netop vagtopgaver indenfor psykiatrien en mulighed for at hjælpe andre, der har det svært. Han bruger sin erfaring med blandt andet konfliktnedtrapning, til at standse uroligheder inden de eskalerer, og det kan nogle gange kan kræve utraditionelle metoder.

"Der var en nat, hvor en beboer var meget konfliktsøgende. Han var frustreret og nærgående og endte med at stå og råbe, at jeg skulle slå ham ihjel, for han ville ikke leve mere. Der slog jeg lige bremsen i og sagde, at jeg syntes, vi skulle gå ud og tage en smøg. Det følte jeg, at vi begge havde brug for," fortæller Mike Pedersen og fortsætter:

"Vi får talt om, hvordan han har det, og til sidst falder han til ro, og jeg får lagt ham i seng. Et par timer senere kommer han ud og undskylder. Jeg fortæller ham, at han ikke skal undskylde for sine følelser, og at han altid er velkommen til at komme og snakke med mig.Som vagt lærer man virkelig de her mennesker at kende, og jeg føler, at her kan jeg være med til at gøre en forskel for andre. Det er det, der gør, at jeg er rigtig glad for mit arbejde."

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.