Foto: Steen Brogaard

Sofie Carsten kritiserer regeringen

Politik

04/05/2021 12:57

LTT

En ny indfødsretslov og hjemsendelse af syriske flygtninge får De Radikale til at erklære sig i opposition til regeringen.

De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen siger i et interview til Politiken, at det er hyklerisk, når Socialdemokratiet vil sende flygtninge tilbage til Syrien, men ikke samarbejder med Assad. Hun mener at Socialdemokratiet og de borgerlige partier tror, at antallet af asylansøgere kan begrænses hvis man bare behandler dem dårligt. 

Retorikken skærpes
"Det, som betyder noget, er, om der er fred i verden, og om tyrkerne åbner grænserne til Europa. Gør de det, vil flygtningene komme igen," udtaler Sofie Carsten Nielsen til Politiken. Retorikken fra De Radikales leder skærpes efter at der er blevet udvist en række flygtninge fra Damaskus-området. Ydermere kalder Sofie Carsten Nielsen regeringens politik for “hjerteløs”. 

“Det er da begrædeligt naivt”
Sofie Carsten Nielsen udtaler videre: "Vi kunne ikke i vores vildeste fantasi forudse, at en dansk socialdemokratisk regering, som de eneste i Europa, ville sende nogen tilbage til Syrien, og skille familier ad. Det er for mig så outreret, og det er da begrædeligt naivt, at vi ikke så det komme."

Ifølge Sofie Carsten Nielsen er det forkert at sende flygtninge tilbage til Syrien, fordi landet stadigvæk er styret af diktatoren Assad.

 

Mest Læste

Annonce