Danskerne lever længere og længere, og antallet af demente stiger eksplosivt. Men der er stor forskel på, hvor mange plejeboliger kommunerne står klar med, når deres ældre borgere bliver svækkede, og plejebehovet er stort, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag. I København har man mere end tre gange så mange plejeboliger pr 1.000 ældre over 80 år som i f.eks. Vallensbæk, Syddjurs og Furesø, og i København bor hver femte ældre på plejehjem, plejecenter eller i beskyttet bolig, mens det er mindre end hver 15. ældre i de tre andre kommuner.
Det viser beregninger, som henholdsvis Jyllands-Posten og Ældre Sagen har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Samtidig dokumenterer de seneste ventetidstal fra Danmarks Statistik, at næsten hver 10. kommune i 2015 overskred plejeboliggarantien og lod deres ældre plejekrævende borgere vente mere end to måneder på at få en plejebolig.
»Det er ikke godt nok. Alle, der har brug for en plejebolig, skal have tilbudt én inden for den lovfæstede to måneders plejeboliggaranti. Kommunerne har en forpligtelse til at holde øje med den demografiske udvikling og sørge for at få bygget de fornødne plejeboliger,« siger Anna Wilroth, specialkonsulent i Ældre Sagen.
Det kommende årti forventes antallet af demente at fordobles, så der i 2030 vil være ca. 160.000 danskere med demens. Allerede i dag lider hovedparten af beboerne i landets 46.000 plejeboliger af demens, men kun 6.000 plejeboliger er demensindrettede. Derfor mener Ældre Sagen, at der er et »desperat og akut« behov for at ombygge de eksisterende plejeboliger og at bygge ca. 25.000 nye plejeboliger. Hos KL peger kontorchef Hanne Agerbak på, at man ved en simpel fremskrivning nemt når frem til et stort behov for nye plejeboliger.
»Men måske skal der findes andre og bedre løsninger. Vi ved fra undersøgelser, at mange ikke ønsker at komme på plejehjem, men vil blive i eget hjem. Derfor arbejder mange kommuner med at finde alternative løsninger,« siger hun.
