Landets kommuner bruger hvert år over en milliard kroner på at udbetale tabt arbejdsfortjeneste til forældre med syge og handicappede børn.
Det viser en omfattende aktindsigt blandt alle landets kommuner, som Avisen.dk har foretaget. For første gang giver det et samlet billede af, hvor mange penge der bliver brugt på kompensationen til forældrene.
Nogle børns behov for ekstra støtte eller pleje er så stort, at far eller mor er nødt til at gå på deltid eller helt at kvitte jobbet. Det kan give forældrene en økonomisk kompensation fra kommunen.
Men selvom kommunerne hvert år har en stor udskrivning til tabt arbejdsfortjeneste, har de samtidig store kvaler med at tolke lovgivningen. Det fremgår af en rapport fra Ankestyrelsen fra juni i år.
Sidste år afgjorde styrelsen 564 sager om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, der danner grundlag for at udbetale tabt arbejdsfortjeneste til pasning af syge børn. I næsten hver anden sag måtte kommunerne enten ændre afgørelsen eller se på sagen igen.
Lektor i socialret John Klausen fra Aalborg Universitet peger på, at de mange fejl har en uheldig konsekvens.
- En borger, der har fået afslag på tabt arbejdsfortjeneste, har måske fundet andre løsninger, end det vedkommende har været berettiget til, selv om det måske havde været bedre for barnet, at forældrene passede det derhjemme.
- Det kan man ikke gøre om med tilbagevirkende kraft. I visse situationer vil kommunerne dermed blive belønnet for at træffe forkerte afgørelser ved at spare udgiften indtil borgeren får medhold i Ankestyrelsen, siger han til Avisen.dk.
Formanden for Social og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Thomas Adelskov (S), mener ikke, det er i orden, at der ikke er styr på reglerne på et område, hvor kommunerne sammenlagt bruger en milliard om året.
- Det ærgrer mig sådan set rigtig meget, at vi har de her mange hjemvisnings- og omgørelsessager. Det er tydeligt, at her har vi brug for, at Ankestyrelsen er meget på dupperne til at kunne rådgive og vejlede os ude i kommunerne, når der er så mange fejl i de sager, siger han til Avisen.dk.
På grund af kommunernes udfordringer med at tolke loven korrekt, har man både i kommunerne og KL fokus på at forbedre sagsbehandlingen.
Udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste er ikke vokset betydeligt de senere år. Aktindsigten viser nemlig, at kommunernes udbetaling har ligget nogenlunde stabilt i årene mellem 2013 og 2016.
Sidste år blev der i gennemsnit udbetalt 73.372 kroner per borger, der modtager ydelsen.
Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, synes, at det høje beløb, der bliver brugt på tabt arbejdsfortjeneste, vidner om et stort behov for kompensation til de berørte forældre.
Men også han ser med bekymret mine på, at der sker så mange fejl i vurderingerne af, hvem der har behov for hjælpen.
- Det er forfærdeligt, når man kan have næsten 50 procent fejlmargen i sådan nogle sager. Det kan simpelthen ikke passe, at det skal være så skidt, siger han til Avisen.dk.
FAKTA
Kommuners samlede udgifter til økonomisk dispensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.
2016:1,007 mia kr.
2015: 1,002 mia. kr.
2014: 1,000 mia. kr.
2013: 1.002 mia. kr.
Sidste år fik 13.662 forældre udbetalt ydelsen.
Kilde: Aktindsigt foretaget af Avisen.dk
